Dresdner Ostern 2018.
Jeg kom ikke til Dresden i år, men det gjorde John og Solvejg. De spurgte, om de skulle tage lidt billeder dernede til klubben, og sådan blev det. Desværre var der sket et par fejl med John's kamera, så nogle af indstillingerne var helt skæve.
364 billeder kom på en USB-nøgle til mig, de havde brugt et par timer på at tage billederne, kunne jeg se i egenskaber for billederne, og jeg har så "kæmpet" med dem et par hundrede timer efterfølgende. For at forebygge, at jeg får så skæve billeder en anden gang, så kommer der lige lidt til forklaring på skævheden i billederne, samt en lille reminder. For en anden gang vil jeg afvise billederne, hvis de er så skæve i farverne. Det er ikke værdigt for udstillingerne, planterne, blomsterne eller fotografen. Og det er ikke for at hænge nogen ud, det kan ske for os alle.
364 billeder kom på en USB-nøgle til mig, de havde brugt et par timer på at tage billederne, kunne jeg se i egenskaber for billederne, og jeg har så "kæmpet" med dem et par hundrede timer efterfølgende. For at forebygge, at jeg får så skæve billeder en anden gang, så kommer der lige lidt til forklaring på skævheden i billederne, samt en lille reminder. For en anden gang vil jeg afvise billederne, hvis de er så skæve i farverne. Det er ikke værdigt for udstillingerne, planterne, blomsterne eller fotografen. Og det er ikke for at hænge nogen ud, det kan ske for os alle.
Med det samme jeg så billederne, sagde jeg, det var hvidbalancen, der var sat skævt. Det har siden vist sig, at det var en stor del af forklaringen. Hvidbalance, måske nogen får små chick ved øjnene, andre sidder med et billede af hvidt mos på nethinden, for har I ikke hørt om det før? På hjemmesiden ligger der et referat fra augustmøde i 2014 under afholdte arrangementer. Der har jeg forklaret om hvidbalancen. Trykker I i det blå ord for lidt siden, kommer I til det referat.
Men jeg tager den funktion en gang mere, så selv Jan og Bente måske kan huske det. Indrømmet, jeg er den fødte optimist!
Det billede, jeg sætter ind her under, er af en for mange velkendt plante. En Vanda Princess Mikasa, som den skal hedde i dag. Kik på det sorte kryds i blomsten i et minut, og kik så på det andet kryds til højre. Hvad ser I?
Men jeg tager den funktion en gang mere, så selv Jan og Bente måske kan huske det. Indrømmet, jeg er den fødte optimist!
Det billede, jeg sætter ind her under, er af en for mange velkendt plante. En Vanda Princess Mikasa, som den skal hedde i dag. Kik på det sorte kryds i blomsten i et minut, og kik så på det andet kryds til højre. Hvad ser I?
Hov Jette, jeg sagde et minut, ikke 10 sekunder, det er en ommer! Jo længere tid, I kigger, jo mere farvet bliver den "nye" blomst.
Der dukker en grøn blomst op. Og hvorfor gør der nu det? Vores øjne, eller rettere hjernen bliver "træt" af at se på den samme farve i længere tid, og for at kompensere for trætheden, laver hjernen komplementærfarven til denne pink farve. Det er ikke bare grøn, det er dén grønne nuance i ser.
Men hvad har det med hvidbalancen at gøre? Jo, den funktion bruger man, når lyset er skævt. Står I i en fabrikshal, og alle de gamle neonrør er gullige, vil alt i fabrikken have dette gullige skær. Er det en af klubbens medlemmer I besøger, og har kameraet med, så tænder de det flotte grolys med en lilla farve, og alle planter og blomster har et lilla farveskær. Men der er hjælp at hente.
Tager I noget helt hvidt frem og lægger det i lysskæret, så vil det henholdsvis farves gult eller lilla i de to eksempler. Men bruger I funktionen hvidbalance, så fortæller I kameraet, at emnet ér hvidt, selvom det evt. har en anden farve, og derefter beregner kameraet hvilken farve det skal kompensere med, for at papiret, lommetørklædet eller andet igen er hvidt. Den skævhed i farven væk fra hvid farve husker den indtil hvidbalancen igen stilles. Glemmer I at justere hvidbalancen igen, når I kommer hjem, så vil alle jeres orkideer derhjemme efterfølgende få nogle underlige grumsede farver på jeres billeder.
Var det et lilla skær fra en grolampe, der var brugt, ville kameraet bruge en grøn komplementærfarve til at justere alle efterfølgende billeder med, og hvide blomster ville blive hvide og ikke lilla. Alle farver ville blive farveægte, men ændrer lyset sig gennem drivhuset, så skal hvidbalancen i brug igen.
Og glemmer I at justere hvidbalancen igen, efter I er kommet hjem, og I vil tage et nærbillede af den nyudsprungne Angraecum sesquipedale, så kan I se resultatet i det næste billede. Igen kigger i på det venstre kryds i et minut, og derefter på det højre kryds.
Der dukker en grøn blomst op. Og hvorfor gør der nu det? Vores øjne, eller rettere hjernen bliver "træt" af at se på den samme farve i længere tid, og for at kompensere for trætheden, laver hjernen komplementærfarven til denne pink farve. Det er ikke bare grøn, det er dén grønne nuance i ser.
Men hvad har det med hvidbalancen at gøre? Jo, den funktion bruger man, når lyset er skævt. Står I i en fabrikshal, og alle de gamle neonrør er gullige, vil alt i fabrikken have dette gullige skær. Er det en af klubbens medlemmer I besøger, og har kameraet med, så tænder de det flotte grolys med en lilla farve, og alle planter og blomster har et lilla farveskær. Men der er hjælp at hente.
Tager I noget helt hvidt frem og lægger det i lysskæret, så vil det henholdsvis farves gult eller lilla i de to eksempler. Men bruger I funktionen hvidbalance, så fortæller I kameraet, at emnet ér hvidt, selvom det evt. har en anden farve, og derefter beregner kameraet hvilken farve det skal kompensere med, for at papiret, lommetørklædet eller andet igen er hvidt. Den skævhed i farven væk fra hvid farve husker den indtil hvidbalancen igen stilles. Glemmer I at justere hvidbalancen igen, når I kommer hjem, så vil alle jeres orkideer derhjemme efterfølgende få nogle underlige grumsede farver på jeres billeder.
Var det et lilla skær fra en grolampe, der var brugt, ville kameraet bruge en grøn komplementærfarve til at justere alle efterfølgende billeder med, og hvide blomster ville blive hvide og ikke lilla. Alle farver ville blive farveægte, men ændrer lyset sig gennem drivhuset, så skal hvidbalancen i brug igen.
Og glemmer I at justere hvidbalancen igen, efter I er kommet hjem, og I vil tage et nærbillede af den nyudsprungne Angraecum sesquipedale, så kan I se resultatet i det næste billede. Igen kigger i på det venstre kryds i et minut, og derefter på det højre kryds.
Den grønne farve I nu ser i blomsten, ville være det billede, jeres kamera tog, hvis hvidbalancen var indstillet efter en lilla grolampe. Og det var det, der var sket med Johns kamera på et tidspunkt, hvidbalancen var blevet aktiveret, sikkert ved en fejl, og det kameraet så, troede den var hvidt, derefter blev alle billeder efter kompensationen af farverne grumset gullige. Det var komplementærfarven til det, kameraet var rettet mod under hvidbalancen.
Og her kommer så den lille reminder. Selvom det er et par sammensatte FY-ord, så kommer de alligevel. Læs vejledningen til jeres kamera. Måske I tænker, I kan godt leve med ikke at vide, hvor hvidbalancen er på kameraet, men er I på drømmerejsen som ø-hopper i Caribien eller har sparet sammen i 10 år til et halvt års jungle-orkidetur i Ecuador, så var det måske rart nok, at kommer I til at udløse hvidbalancen i den første aftens rødmende solnedgang, at I vidste, hvor I skulle justere kameraet igen, så det azurblå hav og den flotte blå himmel ikke var grumset grønt. Så læs vejledningen til kameraet.
Inden jeg begynder på de færdiglavede billeder, jeg har bestemt mig for at bruge trods skæve farver, det langt fra er lykkedes for mig at ændre på, så se lige her. Et par af dem, jeg har valgt ikke at bruge.
Og hvad er der så galt med det billede? Planten hører hjemme i Marczika András' udstilling, og er en Dendrobium Hsinying Frosty Maree (Frosty Dawn x Dawn Maree). Her kan I se, hvordan den plante også kan se ud i blomsterne. Billedet kan forstørres ved at klikke i det. Jeg har ingen mulighed for at komme bare tæt på de farver. I får en mere.
En Cattleya jongheana (Rchb.f.) var. alba Van den Berg, (2008). Den stod i Großräschener Orchideen's udstilling. Den kan I også se her. Så har I en ide om, hvad problemet er. Alt er gulligt til gulbrunt. Loftslyset har så heller ikke gjort billederne bedre, men den største fejl har været hvidbalancen, der på et tidspunkt har været sat mod komplementærfarven til denne gullige farve.
Så er det vist tid til at få lagt lidt billeder på. De få udstillinger, hvor jeg har kunnet lave en del billeder til, kommer først i alfabetisk rækkefølge, derefter kommer lidt billeder fra forskellige udstillinger. Den første er Cramer Orchideen. Klik i billederne, og de bliver større.
Efter de to udstillingsbilleder er det først en Aerangis citrata, en unavngiven Cattleya hybrid, og de to sidste billeder er af Rhynchostylis gigantea (Lindl.) Ridl., (1896).
Her er det Currlin Orchideen. Tredje billede er primærhybriden Cattleya Eximia'Blue' (warneri x purpurata). Så kommer Chysis limminghei Linden & Rchb. f. (1858), Cycnodes Wine Delight (1980) (lehmannii x sinuata), Dendrobium speciosum Sm., (1804), Så er det en Lycaste og en Phalaenopsis hybrid uden navn, Rhyncholaeliocattleya Pink Empress (1997) og til sidst en Trichocentrum splendidum (A.Rich. ex Duch.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2001).
3 planter fra Ecuadorquideas's udstilling. Dendrobium odiosum Finet, (1903), måske en Dendrobium speciosum og en Trichocentrum cavendishianum (Bateman) M.W.Chase & N.H.Williams, (2001). Den sidste kan se her i nærbillede.
Selve Gartenwerkstatt Schreiners udstilling måtte jeg opgive at lave, men der er en del planter fra den. Calanthe Fuji (Satsuma x Kozu), Calanthe hancockii x Kozu, Calanthe Kazusa (Satsuma x striata), Calanthe Kozu (discolor x izu-insularis), Cypripedium × ventricosum (calceolus × macranthos), Cypripedium Ivory (cordigerum x kentuckiense), Cypripedium parviflorum Salisb., (1791), Pleione (Zeus Weinstein x humilis) og til sidst Pleione Lucey (yunnanensis x humilis).
Gärtnerei Lehradts udstilling havde et lille hus med rindende vand. Fra den er det først Bulbophyllum longissimum (Ridl.) J.J. Sm. (1912). Så er det en flot Jumellea sagittata H.Perrier, (1938).
Efter 6 billeder af Krages udstilling, kommer først nogle Dendrobium hybrider, derefter Dendrobium lindleyi Steud. (1840), Dendrobium thyrsiflorum B.S.Williams, (1871), Sauroglossum elatum Lindl. (1833) m.fl., og sidst en Trichopilia coccinea Warsz.ex Lindl. & Paxt. (1851).
Her er det Lohoff Orchideen's udstilling. Dendrobium aphyllum (Roxb.) C.E.C.Fisch. (1928), Paphiopedilum (Enchotress x curtisii x rothschildianum), Paphiopedilum (Icy Icy Wind x Ice Age 'Mrs. White'), Paphiopedilum Berenice (1891) (lowii x philippinense), Paphiopedilum Lippewunder (1989), Paphiopedilum Winston Churchill (1951) og Sarcochilus hartmannii F.Meuller (1874).
Magyar Orchidea Társaság. Først Cattleya Orglade's Grand 'Tian Mu. Så en Myrmecatavola Frances Fox, Paphiopedilum Maudiae x Green Emerald, Rhyncattleanthe Young-Min Orange, og til sidst Paphiopedilum Hung Sheng Eagle x rothschildianum.
Nüdlinger Orchideenladen's udstilling. En Calanthe uden yderligere til, en Dendrobium sanderae Hort var major (1954) og til sidst en Pholidota sp.
Orchid Inn, Ltd.. Jeg kan ikke se et skilt til det sidste billede, så det må blive en Paphiopedilum hybrid.
På alle landets kirkegårde har man "de ukendtes grav". Her må det være de ukendtes udstilling. Jeg kan ikke se noget skilt noget sted i udstillingen. Første plante er en Blc. hybrid. En Cattleya hybrid, Cattleya Orglade's Grand 'Tran Mi', Potinara Hwa Yuan 'Gold', et slægtsnavn den ikke længere bærer, men den findes ikke i hybridregisteret. Ligeledes med Potinara Taichung Beverly'. Pot. var en hybrid mellem de 4 tidligere slægter Brassavola × Cattleya × Laelia × Sophronitis. Cattleya er splittet ud i andre slægter i dag, mange Laelia er i dag Cattleya'er og Sophronitis er i dag blevet til Cattleya.
Ligesom DOK lavede en udstilling i Paris, så var der også her en udstilling for den kommende 23. World Orchid Conference på Taiwan. De to sidste billeder er af Blumen Janke's udstilling.
Ching Hua Orchids udstilling. Derfra først en Rhyncholaeliocattleya Sung Ya Gree og derefter en Cymbidium sinense 'Tao Ji' (And.) Willd. (1805). Så er det D.O.G.-Gruppe Chemnitzers udstilling og deres Pleurothallis flexuosa (Poepp. & Endl.) Lindl., (1842).
Første billede er af Kakteengesllschaft Dresden D. K. G. Så udstillingen fra NT Orchid og derfra en primærhybrid Dendrobium Pink Glow (glomeratum x lawesii). Så er det Eisenheimer Orchideen med en Arpophyllum giganteum Hartw. ex Lindley (1840) og ligeledes deres Trichopilia marginata Henfr. (1851).
De to første billeder er fra Fundacja Polish Orchid Association, Uniwersytet Gdanski. Sidste billede er af Großräschener Orchids udstilling.
Først er det Kopf Orchideen. Så M&M Orchideen, Orchideen Lucke og Orchideen Tonn.
Peruflora, dernæst Popow-Orchids og de to sidste billeder er af Regine Hildebrand's udstilling. Lepanthes telipogoniflora Schuit. & A. de Wilde (1996).
Så er det de sidste billeder derfra. Ten Shin Gardens og de sidste tre billeder er Wössner Orchideen med en stor Coelogyne cristata Lindley (1824). Det sidste billede er en Lycaste Shonan Bright.
