Så fik vi "overstået" årets sidste møde. Sædvanen tro var vi i Silkeborg, og som alle årene på nær én, så var der masser af solskin denne dag. Det er godt for dem, der går tur langs Silkeborg-søerne, men ikke for os, når vi skal se billeder på et lærred. Solen drillede også, mens jeg gik og tog billeder, for ind imellem var blomsterne lidt for oplyste, så selv med lidt ekstra omhu, så har de været svære at gøre brugbare. Heldigvis er det et fåtal, men for nogle ændrer farven sig også fra jeg går første tur igennem med den lille linse, til makroen kommer på, og jeg går endnu en tur igennem dem alle. Er det ene hold taget med sol på planterne, og det andet i lyset fra lamperne, så får blomsterne tit forskellige farver.

Men nok om det, vi havde besøg af "julemanden", som havde gaver med, omend vi måtte lægge lidt penge for dem. Marei Karge stod klar med mange flotte og spændende planter til salg, da vi andre ankom, og om eftermiddagen gav hun et foredrag, som vendte op og ned på meget af det, vi har fået ind med "modermælken". Så det var et spændende foredrag, hvor megen ny viden blev åbenbaret!

​Denne gang er det diashow, så slipper I selv for at sidde og klikke i billederne.

Et mindre overflødighedshorn af orkideer var kommet med fra medlemmernes samlinger, og der var 31 orkideer med numre i og 16 udenfor konkurrencen. Der var mange planter at fordele stemmerne på, og de fleste fremmødte klagede over, at der var alt for få points at uddele sådan en dag. Der var kommet 9 medlemmer fra OKF, det var hyggeligt at have jer på besøg, jeg håber også, I nød det!

Men selvom det var svært at vælge planter ud til at give lidt points til, så endte det alligevel med, at der blev fundet en vinder, og den kommer her.

Det var Jette, der havde taget denne lille knalding af en plante med, som blev nummer et. En Bulbophyllum Elizabeth Ann. Og ikke nok med at I kan se nummer ét her, nej juletræet i hjørnet har også sneget sig ind på nogle af billederne, så lidt islæt af jul var der denne dag. Men en værdig vinder.

Nummer to har vi set mange gange efterhånden, og den bliver større og større for hvert år der går. Så noget rigtigt må Pernille jo gøre ved den, men hvad det er, måtte vi være foruden i år, da hun var kørt hjem med planterne, da tiden endelig blev til at høre lidt om top 5. Om det er en Cattleya eller en Lc-hybrid, vides ikke, men flot er den.

Og her er så den ene nummer 3, og dem var der 2 af. Og, det nytter ikke noget, I sidder og protesterer, jeg kan ikke høre det! Det er igen en af Jettes planter, denne gang en Acianthera pectinata (Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase. Er flyttet væk fra Pleurothallis for nogle år siden. Og, hvad kan jeg så berette, som Jette ikke fik sagt om denne smukke plante? Jo, den er købt hos Arne og Laila for 2 år siden, hængt op i en lille omvendt potte lavet af mos, og det stortrives den i. 2 skafter er der på den, og de ligger altid inde i de lettere hvælvede blade. Hvad kunne Jette ellers have fundet på at fortælle, hvis ikke Jan havde set forkert på sedlen. Så det ér nummer 3, jeg forstod nu heller ikke, at min småblomstrede Bulbophyllum skulle have fået points nok til den placering.

Nu er det jo ikke længe siden, vi sidst havde et møde i JOK, så der var mange gengangere fra sidste møde. En af dem var Jans Epidendrum melanoporphyreum Hágsater, som også blev nummer 3. Den er smuk med sin mørke glød, men også svær at få gode billeder af.

Nummer 4 var min Dendrobium cyanocentrum Schltr. in K.M.Schumann & C.A.G.Lauterbach. Blomsterne holder et par måneder, men på det sidste er der for alvor gået efterår i dem, så en del af dem er faldet nu.

Og med nummer 5 fra Jan, Guarianthe bowringiana (O'Brien) Dressler & W.E.Higgins, så er top 5 overstået for denne gang. En righoldig blomstring, den har præsteret. Det var den plante, jeg glemte at fotografere til sidste møde. Så lille en plante, der går i et med tapetet bagved er jo let at overse!

Her kommer så alle de resterende planter fra bordet af i alfabetisk ro og orden. 
​

Det er primærhybriden ​Angraecum Veitchii, som Birgit havde med. Der er vist et stort skaft mere på vej, måske det passer til næste møde. Det er godt at se, at der stadigvæk er liv i nogle af de store flotte planter, vi fik med hjem fra arrangementet i Plantorama 2000 sidste år. Det er hybriden Angraecum (sesquipedale x eburneum).

Jan havde taget to store planter med af Brasiliorchis picta (Hook.) R.B.Singer, S.Koehler & Carnevali, der tidligere hørte til i Maxillaria-slægten. Man må jo sige, at det bliver ikke lettere af, at planterne får nye slægter, for hver gang de får endnu et nyt accepteret slægtsnavn, så skal alle de gamle forfattere med, som tidligere har beskrevet planten, så de kunne redegøre for, at det var berettiget at ændre i slægtsnavnet. Hvis I vil tilnærme jer et 4D-billede af denne plante, så skal duften jo også med, så sprøjt skærmen til med en kraftig duftende deodorant, og tilsæt lidt nyknuste krydderier som kanel og kardemomme, så nærmer det sig vist duften, hvis jeg husker rigtigt. Ingen af dem var med i konkurrencen.

 Nu havde vi jo besøg af 9 fra OKF til mødet, og til deres sidste møde var vi 3 fra JOK, der tog derned. Dette var en af præmierne til deres amerikanske lotteri, og den tilfaldt mig. At jeg så også endte med at købe vinderplanten med hjem fra konkurrencen blandt de udstillede planter til det møde er en helt anden historie. Det her er en Brassia hybrid. Den var udenfor konkurrencen.

Jan havde taget denne lille fyr med, en ​Bulbophyllum bolsteri Ames. På de første billeder, jeg tog, var blomsten lidt mere udsprunget, end ved middagstide, hvor de sidste billeder af den blev taget, og der var den jo allerede ved at falde igen. Sløvt, at Jan tager en plante med, der er ved at falde, eller...... var det sløvt af mig, der jo kender den plante fra flere års blomstring her hos mig, at jeg ikke fik taget alle billeder med det samme. Den springer ud om morgenen, og sidst på formiddagen er den klappet sammen igen, og det nummer laver den 4-5 dage i træk. Bestøveren må være et insekt, som kun er på vingeren først på formiddagen, samme nummer laver flere af de andre småblomstrede Bulbophyllum fra Fillippinerne. Ikke med i konkurrencen.

Den kan ses helt udsprunget her:
​http://www.orchidspecies.com/bulbbolsteri.htm

Og her:
​https://orchid.unibas.ch/index.php/en/specimen/en/2210013/Bulbophyllum/bolsteri/Ames_Oakes_

Det her er så den plante, der ved en mindre fejl blev udråbt som en af de to 3'ere. Er købt hos Karge for 3-4 år siden, og dengang var det en lille plante inde på klodsen. Det er det ikke mere. Om det er det rigtige navn, ved jeg ikke, den ligner godt nok, men de der hvide småblomstrede Bulbo'er, der er mange, der ligner hinadende næsten til forveksling, og med kun få muligheder for at verificere den, så tag navnet med forbehold. Bulbophyllum brevistylidium Seidenf.. Det er vores store danske botaniker, der har beskrevet den i sin tid, gik jeg på Statsbiblioteket, så kunne jeg låne den bog der, som han har beskrevet denne art i, men er bogen udlånt, kan der gå lang tid, før jeg kan hente den. Og da der næppe er mange, der falder i svime over så små blomster, vil det nok være et fåtal i denne del af universet, der vil gå på jagt efter den hos forhandlerne.

Og se lige her, hvordan Kristian snød os for en smuk blomstring. 4 knapt udsprungne blomsterskafter på Bulbophyllum medusae (Lindl.) Rchb.f. in W.G.Walpers. Havde den bare fået et par grader højere temperatur et par dage, så havde vi andre nok også fået lov til at se den i fuld flor, men nej, nu kunne de så sidde derhjemme et par dage efter og nyde den smukke plante for sig selv. Så Ulla, næste gang den vil blomstre, så spark lige til Kristian i god tid, så vi andre også får den at se igen.

Sådan så samme plante ud til oktobermødet, havde den haft 4 skafter som denne, så havde den rodet rundt i toppen af top-5.

 Her er det min Bulbophyllum parviflorum C.S.P.Parish & Rchb.f., der tidligere hed Bulbophyllum thomsonii Hook.f.. Måske I alle sidder og tænker, at sådan en har I da vist også set på et tidspunkt, at Jan havde med. Men nej, der tager I helt fejl. Godt nok var det også et længere hvidt skaft i samme størrelse, men går man tæt på blomsterne, så havde Jans meget små sorte pletter på blomsterne, det har denne her ikke. Og derfor var Jans dengang en Bulbophyllum hirtum (Sm.) Lindl. ex Wall.. Pu-ha, så afværgede jeg vist endnu en læserstorm. Den var ikke med i konkurrencen.

Denne her var Jan svært tilfreds med, at han havde købt af Per Alm på et tidspunkt. Cattleya dormaniana (Rchb.f.) Rchb.f.. Man ser den ikke så tit, men det er jo en smuk blomst, den har. Jan må jo have formodet, at den ikke havde lige så stor vinderchance som hans Guarianthe bowringiana (O'Brien) Dressler & W.E.Higgins, måske han havde ret, den var i hvert fald ikke med i konkurrencen.

Og mon ikke denne her også er en af Jans planter, en Cattleya hybrid. Udenfor konkurrencen, og skulle jeg nu have "givet" Jan æren for nogle planter, som tilhører andre, så sig til, så får jeg det rettet. Men jeg tror umiddelbart kun det var Jan og mig, der havde ekstra planter med, og mon ikke jeg nogenlunde har styr på mine egne!

Dette er så John og Solveigs Cattleya hybrid, måske den i dag er en Cattlianthe hybrid, det kunne læben måske antyde. En meget storblomstret plante, som vi også havde fornøjelsen af i sommers. Den der læbe, den er jeg en lille smule vild med.

Her er det så Birgits Cattleya Undine Alba (intermedia x mossiae). 3 gange er den krydsning blevet registreret, men de to andre navne til den er synonymer i dag. Underligt nok er det det sidst registrerede navn, der gælder. Det er fra 1906. De to andre navne, C. Mackayi og C. Dusseldorfei er fra 1903 og 1904. Er det mon hunden, der har haft en hjørnetand i blomsten?

Her var solen en hård konkurrent, de fire første billeder var i den grad overbelyste, så det har været en lang proces for at gøre dem bare nogenlunde brugbare. Det er min Coelogyne Lyme Bay (speciosa x usitana), der i mange år blev solgt som Coel. usitana. Selve planten kan ses i baggrunden på et par af billederne, det billede, der skulle vise blomsten hænge flot under planten måtte opgives. Er meget storblomstret, større end begge arter hver for sig, som jeg også har i samlingen. Igen en mageløs læbe, det er ikke kun Cattleya'er, der kan den kunst! Udenfor konkurrencen.

Jan ville også godt vise, hvad han formår i den slægt, så her er det hans Coelogyne swaniana Rolfe. Store flotte firkantede bulber, selv uden blomster på er den ikke til at tage fejl af. Men ovre i baggrunden af det første billede hænger der jo endnu en Coelogyne, kunne det være den samme? Udenfor konkurrencen.

Et langt skaft med mange lyse blomster på. En mørk farve yderst på læben, lange bulber som på den anden, tja, så er det da helt sikkert ikke den samme art. Furede bulber, der ikke er firkantede, en mere lys gulbrun farve i blomsten, og en meget mere kulørt læbe, som tilmed har masser af folder yderst på læben. Nej dette er Jans Coelogyne tomentosa Lindl., tidligere kaldt Coelogyne massangeana Rchb.f. Udenfor konkurrencen.

Det her må være en Dendrobium Berry Oda, det er krydset mellem Den. kingianum Bidwill ex Lindl. og Den. bigibbum  Lindl.. Det er Jørgens plante. Når jeg skriver, det må være den, er det, fordi der ikke var navneskilt i den, men den hybrid er helt sin egen. Dog forbliver en hybrid uden navnesklit en unavngiven hybrid, sådan er det!

Og her er det netop Den. bigibbum  Lindl., som Jørgen også havde med. Det er knapt tid for blomstringen af den anden forælder endnu, men den ser vi nok sidst på vinteren.

Den næste er en Dendrobium Pocket Lover, som John og Solveig havde med. Den er meget elegant med den lille lysegrønne plet midt i det hvide. Hvad Dendrobium nobile er krydset med, er et godt spørgsmål, for den er ikke registreret.

Så er Birgit på banen igen med hendes Dendrochilum cobbianum Rchb.f., Gard. Chron. Mon det var en af dem, de solgte i Plantorama 2000, da vi var der sidst med lokalklubberne? Jeg har måttet opgive at lave nærbilleder af denne plante, da de billeder, jeg havde taget ikke ville yde planten fuld retfærdighed. Men, som nogen måske har set, så står der endnu en bag ved, og der kommer der nærbilleder fra.

Det er så Jans Dendrochilum cobbianum Rchb.f., Gard. Chro. De blomstrer i nyskuddet, som så efterfølgende færdigudvikler sig. Spøjs måde at sætte blomster på, den der zig-zag. Samme form på blomsterskaftet kan ses på mange af Coelogyne'rne, der som de to forældre til min sætter fra få til mange blomster på samme skaft, dog altid kun med én åben af gangen. Blomsterne bliver ikke grimmere af, at man kommer tæt på dem. udenfor konkurrencen.

Her er vi ude i noget småt noget. På navneskiltet står der Grosourdya muscosa (Rolfe) Garay, men det er vist, som Jan også mente en Grosourdya appendiculata (Blume) Rchb.f. Den førstnævnte kan ses her:
​http://www.orchidspecies.com/grosumscosa.htm

​Den er meget lysere i blomsten. Problemet med denne lille skønhed, er, at den kun er åben i 1-2 dage, så klapper den sammen igen. Så her er den ved at være færdig, og der er jo synd, I skal snydes for, hvad Jan har kunnet gå og kikke på derhjemme. Udenfor konkurrencen. Jeg har også den art, og den har lige blomstret omkring forrige møde, så her er et billede af min plantes blomst. 

Størrelse på blomsten, ca. 10 mm.

Så endnu en plante udenfor konkurrencen fra Jan. Måske nogen kan huske en meget flot blå plante fra sidste møde, det var, hvad lyset på mødestedet gav mig med hjem fra det møde. De to første billeder er med megen sol på, de sidste 3 er så endelig stort set den rigtige farve på en Guarianthe bowringiana v. coerulea (O'Brien) Dressler & W.E.Higgins. Så kan I jo selv vælge, hvilken af de 3 farver, I holder mest af, jeg stemmer nok på den fra novembermødet. Men det er farvevarianten af den plante, Jan fik ind på en 5.-plads.

Og her er det noget så sjældent til dette møde, som en af Jans planter i konkurrencen. En ​Habenaria carnea Weathers, Gard. Chron.. Den var også med til sidste møde, og skulle nogen have glemt det, eller ikke har set det på det første billede, så er der to blomsterklaser på den. En elegant plante, der kan være mere rosa i blomsterne.

Dem med de skarpe øjne, gør klogt i ikke at skele til billedet, for det er bare to almindelige billeder sat sammen, og ikke et 3D-billede. Men igen, måske nogen med et skarpt blik også så denne lille fyr nederst på et af de forrige billeder. Endnu en i samme slægt, en Habenaria lindleyana Steud., der var udenfor konkurrencen. Der skulle vist have været 4-5 blomster på skaftet, men sådan går det jo ikke altid. En "dejlig" stor fed snegl, og en længe ventet blomstring er væk på kort tid. Nå, det kan ikke betale sig for andre end Jan at græde over det, for se her under, endnu en blomst fra den art.

OK, efterhånden som diashowet kørte, kom der jo flere og flere blomster på skaftet, og sådan skal den art se ud, når den er i fuld blomstring. Det var Kristian, der havde medbragt den, eller var det mon Ulla, der havde siddet med den på vej mod Silkeborg. Så lange stilke med så mange blomster på kan godt gå galt, når rundkørsler og opkørsler ved kantsten skal forceres. Godt den ikke knækkede. Og bare for godt ordens skyld, det er en Habenaria lindleyana Steud..

 Kristian fortsætter med denne slægt, og her er det en Habenaria rhodocheila Hance. Jeg kunne se, at farverne var helt skæve, så sommetider kan det hjælpe at lukke ned for blitzen, det kan jeg gøre, ved at ændre til et mindre blændetal, ellers bliver billederne slørede. Derfor er dybdeskarpheden ikke nær så stor i billede nummer to, men selvom det billede så er uden blitz, så forblev blomsterne gule og ikke orange. Glem, at I har set disse to billeder, så lader jeg også som om jeg først skal til den plante nu!

Se, så smuk en farve, kan Kristians Habenaria rhodocheila Hance få, når lyset går op i en højere enhed. Vi har heldigvis set Kristian med mange i den slægt gennem tiden, dem må du da gerne blive ved med at komme med. Læg især mærke til det sorte, der sidder som lange "stilke" i blomsterne, en detalje jeg ikke mindes at have set før.

Nej, det er ikke endnu en af Kristians planter, selvom vi også har set hans med den mængde blomster på. Det her er Oles, Habenaria rhodocheila Hance. En endnu dybere farveglød end den forrige. Denne mangler de sorte "stilke", som Kristians havde, til gengæld er denne jo næsten en Johnsons klumpangler værdig på det sidste billede. Dem der kan deres "Finding Nemo", har set den i aktion, lygtefisken nede i dybet. På det sidste billede hænger der næsten en lygte midt i blomsten. Godt at se, at der er så mange i klubben, der har kastet sig over denne slægt, det er jo pragtfulde arter!

Denne gang blev det Birgits tur til at tage en Leomesezia Lava Burst, med. Og hvilke slægter er egentligt krydset ind i den hybridslægt? Leomesezia (Lsz.) = [Gomesa x Leochilus x Rodriguezia]. Den hed tidligere Howeara. Så ens, som blomsterne ser ud, så må det næsten være meristemformerede planter, og i så fald har man fundet et flot eksemplar at opformere. En smuk glød i farven.

Nu filosoferede jeg jo lidt over Birgits Cattleya Undine Alba (intermedia x mossiae), der var registreret 3 gange på få år, her er endnu en af slagsen, der ikke bare har haft tre navne gennem tiden, men som står til at have to accepterede navne i Sanders liste på RHS/Kew's site. Det er primærhybriden Oncidium Blando-Nobile, (blandum x nobile), men den er også registreret som naturhybriden Oncidium × pauwelsii (Rolfe) J.M.H.Shaw. Ligeledes har den ud fra Sanders liste haft naturhybridnavnet Odontoglossum × ludwigianum Roeth.

Men går jeg ind i tjeklisten på samme site, så siger den, at den sidstnævnte naturhybrid er mellem O. alexandrae × O. cirrhosum. Noget kan tyde på, at der ligger en lille fejl der! Jeg har før fået at vide, at de har en del fejl på deres naturhybrider på Kew's site, når jeg har henvendt mig med åbenlyse fejl, så de regner med, at de alle er rettet, når den nye hjemmeside bliver færdig. Ligeledes er mange af deres links ikke længere aktive, men det ved de også godt! Men planten er nok ligeglad med, hvad botanikerne vil kalde den, og det samme er mange ejere af den sikkert, for den er umådelig smuk. Og det var Jan der før årtusindskiftet mente, livet var for kort til hybrider. Dette er en af hans planter.

Her er det endnu engang min Paphiopedilum henryanum Braem, der har været med til et møde. Den har holdt pænt længe, men nu er den første blomst så endelig faldet, så den slipper I for længe nu! En plante jeg købte af Lars Pedersen sammen med 3 andre dejlige store planter, som han havde sat til salg på forumet. Han havde bogforlaget Moorland eBooks, men måske han var en omgang for tidlig ude med ebøger, så han er desværre stoppet igen.

Her er det en kortstilket, småbladet Paphiopedilum hybrid fra Jan, og igen en, der er udenfor konkurrencen. Måske nogen tænker, at den var også med til sidste møde, men nej, det kan I godt glemme alt om. Fin farve, lækker fane.

Denne var til gengæld med til sidste møde, endnu en Paphiopedilum hybrid fra Jan. Købt i Plantorama 2000, da vi havde et arrangement sammen med dem.

Til sidste møde havde John og Solveig en Paphiopedilum hybrid magen til Jans med, denne gang har de taget denne her med. Jeg kan nu bedre lide disse typer end de store flade og næsten runde tallerkener, men det er jo smag og behag.

Og Kristian havde også en Paphiopedilum hybrid med. Hvad kan jeg sige om den? En langstilket og langbladet plante, fin farve, lækker fane. Ja, den minder jo meget om Jans plante, som kan ses stående bag ved denne her, og det var så Kristians plante, der også var med sidst! Stort set samme blomst, men planternes opbygninger er meget forskellige.

Endnu en Paphiopedilum hybrid, men denne fra John og Solveig har et navn, nemlig Paphiopedilum Phips. En flot hybrid, der er krydset sammen af følgende arter, først frøbæreren, Paph. insigne, Paph. villosum og Paph spicerianum, og pollenbæreren består af de to arter Paph. insigne og Paph. niveum. For at få den hvide farve, er det formentligt alba-former, der krydses sammen. Så ved I, hvordan I kan eftergøre den!

Igen har jeg samlet to smalle billeder til et. En flot mørk Phalaenopsis hybrid fra Jørgen. Utrolig ren i farven, mon ikke det er meristemformerede planter, hvor enkelte frøplanter har fået den flotte ensfarvede udseende, og så er de mange blakkede og plettede blevet vraget.

Og endnu en Phalaenopsis hybrid fra Jørgen. For få år siden var det svært at finde gule Phalaenopsis-hybrider, men efterhånden kommer der flere og flere, der går fra en grønlig farve til gullig. Flot farvetegning på blomsterne.

Og så til noget helt andet! En Phragmipedium grande (longifolium x humboldtii) fra John og Solveig. Er det et artsnavn, som her med lille, så er det en naturhybrid, bliver det derimod skrevet med stort, Phragmipedium Grande så er det en menneskeskabt hybrid, som i dette tilfælde vil være krydset og registreret af Veitch helt tilbage til 01/12/1881. En fascinerende plante, der kræver lidt plads i flere retninger!

Så en af Jans konkurrence-planter, denne gang en Pleurothallis nuda (Klotzsch) Rchb.f. in W.G.Walpers. Den var meget storblomstret, når jeg sammenligner med min Pleurothallis hemirhoda. Kew siger, det er en og samme art, den sidstnævnte er kun i godt halv størrelse af Jans plante. Denne art siges at være meget variabel i farver mm., så måske er de det også i størrelsen. En spændende plante.

Jeg opdagede lige, at jeg havde glemt at fotografere min egen Rhyncholaeliocattleya Ports of Paradise 'Green Ching Hua' AM/AOS, så den har netop været en tur foran kameraet. Til mødet var kun den venstre blomst åbnet, nu er begge to sprunget ud.

Til gengæld havde Jan valgt at holde denne fri for et nummerskilt, det er en ​Spathoglottis affinis de Vriese. Det er altid dejligt at se noget nyt, og denne er da elegant i både helheden og i blomsterne. 

Og dette er så min Specklinia costaricensis (Rolfe) Pridgeon & M.W.Chase, som også var udenfor konkurrencen. Blomsterne holder kun få dage, men har stort set blomstret de sidste 3-4 måneder nu, to gange med en 6-8 skafter på en gang. Så dette var en sølle omgang med kun 4 skafter.

Og hermed nåede jeg så frem til den sidste til julemødet, en Uncifera thailandica Seidenf. & Smitinand. Endnu en af Jans planter, og endnu engang uden nummer i, og derfor ikke med i konkurrencen om medlemmernes gunst. 

Så vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle klubbens medlemmer og sitets læsere en glædelig og "begavet" jul samt et godt og lykkebringende nytår.