Tekst og foto: Egon Krogsgaard.
Sydjydsk Orchide Klub.
Så nåede jeg til Sønderjylland. Jeg tager udstillingerne efterhånden som de dukker op i mapperne, og min egen klub bliver den sidste.
En flot udstilling flot pyntet med mos i lange baner. Gad vide, om der stadigvæk findes mos i skovene dernede syd på? :-) SJOK fik velfortjent bronze for udstillingen.
En flot udstilling flot pyntet med mos i lange baner. Gad vide, om der stadigvæk findes mos i skovene dernede syd på? :-) SJOK fik velfortjent bronze for udstillingen.
Som i alle de andre udstillinger veksler billederne meget fra lyse til mørke. Jeg har forsøgt at tilpasse dem en del, men når lyset varierer så meget både forfra ind i kameraet bagfra udstillingen og snart bagfra mig, så reagerer lysmåleren meget forskelligt.
Og lidt udsnit fra rundt omkring i udstillingen.
Her følger så de enkelte planter alfabetisk. Og I husker, at blå tekst efterfølgende er link I kan trykke i.
Her følger så de enkelte planter alfabetisk. Og I husker, at blå tekst efterfølgende er link I kan trykke i.
Nu er det jo ikke altid, at navneskilte hverken på udstillinger eller fra sælgerne er skrevet korrekt. Måske ejeren skal kigge på skiltet, om det står som på billederne her, for så bør det nok rettes. Plantens hybridnavn er i ét ord. Med alle de rokader, som orkidéerne har været igennem de sidste ca. 10 år, så hedder denne primærhybrid nu Brassanthe Maikai (B. nodosa x Gur. bowringiana). Det er da en hybrid, der lyser godt op.
Det er jo blevet en flot hybrid, som Hans Christiansen fik registreret i 2001. Den hedder Bulbophyllum Fredensborg Delight 'Ingrid' (lobbii x cruentum). Som det ses i de to link, har den mest taget formen efter frøbæreren, den først nævnte i krydsningen. Det er meget normalt, at hybriden mest gør det. Dommerne må også have syntes om den, for den fik en bronze medalje til landskampen.
Igen en primærhybrid, denne er noget større i blomsterne end den forrige. Det skyldes ikke mindst, at den største blomst i denne slægt er krydset ind med sine op til 40 cm høje blomster. Lad være med at åbne videoen på Jay's site i linket nedenfor. Den virker ikke, og kan muligvis indeholde et virus. Jay har lovet at fjerne videoen .... for et par år siden. Det er en Bulbophyllum Jersey (lobbii x echinolabium). Bulb. lobbii kan I se ovenfor via linket. Forældrene fra krydset har jeg sat ind fra RHS' hybridliste. Udseendet er igen mere i retningen af Bulb. lobbii og ofte får hybriden læben fra pollengiveder, og den her er meget lig læben på en Bulb. echinolabium på det sidste billede, som er en nyudsprunget blomst før læben drejer bagud.
Denne flotte art har op til flere navne, men det accepterede for tiden er Bulbophyllum pecten-veneris (Gagnep.) Seidenf., (1973 publ. 1974). Synd de holder så kort tid i blomsterne, men jo flottere at den blomstrede til udstillingen. Ejeren bør nok kigge sin plante godt efter i sømmene. Så siger jeg ikke mere.
Denne flotte hvide Cattleya kom på markedet for nogle få år siden. Det kan både være en art og en hybrid. At den blev solgt uden skilt i, kan ikke henregnes til, at det så er en hybrid. Skal gartneriet sætte et navneskilt i hver potte, så ender planten med at blive 30-50 kroner dyrere i udsalg. Tid koster penge, og derfor sælges også mange arter uden navneskilte. Men sommetider kan man være heldig, at der på sælgerens papirer fra gartneriet eller Gasa står det rigtige navn. Om man så kan få sælgeren til at tjekke det, er en helt anden sag. Men så flot en plante kunne godt fortjene et rigtig navn, uanset om det er en art eller hybrid.
Her er jeg så ikke i tvivl om, at denne navnløse plante kan kaldes for Cattleya hybrid.
Jeg er meget forvirret over navneskiltet til denne plante. Det kan ses til sidst. Hvis den første i krydsset er en Lc. så er det en hybrid, og så skal hybridnavnet skrives med stort. Det er der mange, der ikke gør, også blandt gartnerierne, så det er ikke for at nedgøre nogen i SJOK. Men, der findes en hybrid næsten med det navn, som tidligere var en Lc. Nu hedder den så Cattleya Lucasiana. Det er en primærhybrid. C. (labiata x tenebrosa). Prøv at klikke i de to link, og kig så på planten på billederne. Ligner de hinanden? Nu kunne det så være den sidste art i krydset, C. harrisoniana der gør udslaget, men efter endnu et klik i den arts link, så er det vist udelukket.
Der er så en anden mulighed, nemlig at den første i krydset er naturhybriden Cattleya × lucieniana (harrisoniana x tigrina). Den første i det kryds har i linket til ovenfor, den anden kan i klikke jer frem til. Og så er den mulighed heller ikke længere til stede.
En tredie mulighed er, at der skulle stå Laelia lucasiana 'Gene' som den første forælder, altså skulle der kun stå L. og ikke Lc.. Har I klikket i det link, så får I pludselig en art, der ligner den på billedet temmelig meget. Den art har fået helt nyt navn, efter den kom over i Cattleya p.g.a. naturhybriden derovre, og hedder i dag Cattleya longipes. Krydset mellem den og C. harrisoniana er aldrig blevet registreret. Så denne hybrid skal altså hedde Cattleya (longipes 'Gene' x harrisoniana). En meget flot primærhybrid.
Og igen, navneforvirringen til denne plante kan sagtens stamme fra det originale navneskilt fra gartneriet. Man skulle tro, det var i deres interesse at sælge orkidéer med de rigtige navne, men det er desværre ikke alle orkidégartnerier der er det. Det kommer igen lidt senere.
Der er så en anden mulighed, nemlig at den første i krydset er naturhybriden Cattleya × lucieniana (harrisoniana x tigrina). Den første i det kryds har i linket til ovenfor, den anden kan i klikke jer frem til. Og så er den mulighed heller ikke længere til stede.
En tredie mulighed er, at der skulle stå Laelia lucasiana 'Gene' som den første forælder, altså skulle der kun stå L. og ikke Lc.. Har I klikket i det link, så får I pludselig en art, der ligner den på billedet temmelig meget. Den art har fået helt nyt navn, efter den kom over i Cattleya p.g.a. naturhybriden derovre, og hedder i dag Cattleya longipes. Krydset mellem den og C. harrisoniana er aldrig blevet registreret. Så denne hybrid skal altså hedde Cattleya (longipes 'Gene' x harrisoniana). En meget flot primærhybrid.
Og igen, navneforvirringen til denne plante kan sagtens stamme fra det originale navneskilt fra gartneriet. Man skulle tro, det var i deres interesse at sælge orkidéer med de rigtige navne, men det er desværre ikke alle orkidégartnerier der er det. Det kommer igen lidt senere.
Endnu en art, der har flyttet slægt, den skal nu hedde Chelonistele sulphurea (Blume) Pfitzer (1907). En spændende lille sag.
Denne flotte hybrid stod som en Cochleanthes hybrid. Det er også fuldstændig rigtigt. Men om det er andre slægter med, det er så lige det! På navneskiltene står der Cnth. Sonnenberg. Nu er der ingen officielle forkortelser i orkidéernes verden, der hedder Cnth., Cochleanthes forkortes Cnths. Der findes ingen registrerede orkidéer med hybridnavnet Sonnenberg, men derfor kan det sagtens være et navn, den plante sælges med. Birgit har også haft denne hybrid med til møde i januar, der hed den Huntleanthes Sonnenberg som igen er krydset mellem de to slægter Cochleanthes x Huntleya. En anden klon, hvis det var samme hybrid. Hvor ville det være dejligt, hvis gartnerierne ville sætte de rigtige navne på!
De to første billeder af denne primærhybrid er taget om fredagen, og de to sidste om søndagen. Der var begge knopper sprunget ud. Det er hybriden Coelogyne Lyme Bay (speciosa x usitana). Et smukt resultat. Med de to arter kan det næsten ikke gå galt.
Denne Coelogyne ovalis Lindl (1838) ligner meget den mindre art Coel. fimbriata i blomsterne men ikke i resten af planten.
Her skulle det være den ene forælder til hybriden ovenfor. Det er en Coelogyne speciosa Lindley (1833).
En primærhybrid, der heldigvis har vundet manges hjerter. Det er en Dendrobium Hibiki (bracteosum x laevifolium).
Denne primærhybrid er først blevet registreret i 2013, og alligevel står den i mange samlinger. Den er også flot. Det er en Dendrobium Lutin Blanc (aberrans x polysema).
"Denne" hybrid Dendrobium Nikkou sælges ofte, som det også har været tilfældet her, med et helt forkert navn til. Dendrobium nobile 'Nikkou'. Der er desværre et gartneri i Tyskland, der åbenbart sætter en ære i at sælge hybrider som arter, hvor hybridnavnet bliver til klonnavnet. Alle planter med samme klonnavn skal have samme DNA og dermed blomster, men ofte er det frøformerede planter, dette nummer laves med. Jeg har forsøgt at få gartneriet til at rette ind, men det er åbenbart delvist forgæves. Hybriden med dette navn bliver nu solgt med dets rigtige hybridnavn fra dette gartneri, hvor den ligesom mit næste eksempel er både blevet hybridiseret og registreret fra på den samme dag. En anden hybrid, der altså sælges på samme måde fra samme gartneri er Dendrobium nobile 'Meinen Hebammen''. Det er den frøformerede hybrid Dendrobium Meinen Hebammen, som gartneriet også selv har hybridiseret og fået registreret, så de ved godt, det er en hybrid. Og da ejeren er dommer i det tyske orkidéselskab, burde vedkommende have styr på begreber som art, hybrid og klon. Så det er ikke af uvidenhed, at hybriderne sælges som arter.
Men faktisk er dette slet ikke en Den. Nikkou, den skal være orange til pink. Det er hybriden Dendrobium Hamareka Dream. En uregistreret hybrid. Den er faktisk også tidligere blevet solgt som Dendrobium nobile 'Hamareka Dream'. Alfabetisk kommer den et forkert sted, men jeg gik ud fra det forkerte navn til den.
Men faktisk er dette slet ikke en Den. Nikkou, den skal være orange til pink. Det er hybriden Dendrobium Hamareka Dream. En uregistreret hybrid. Den er faktisk også tidligere blevet solgt som Dendrobium nobile 'Hamareka Dream'. Alfabetisk kommer den et forkert sted, men jeg gik ud fra det forkerte navn til den.
En flot primærhybrid. Dendrobium Pam Tajima (atroviolaceum x eximium).
Denne hybrid fra 1993 er en videre hybridisering på Den. Dawn Maree fra 1983. Denne hedder Dendrobium Sweet Dawn og indeholder nu generne fra tre arter. Den smukke læbe har begge hybriderne efter Den. cruentum.
Første billede af denne unavngivne Oncidium hybrid er fra fredag. Der var kun en enkelt blomst sprunget ud. Om søndagen, hvor det andet billede er fra, er de fleste sprunget ud.
Endnu en unavngiven Oncidium hybrid.
Endnu en uregistreret hybrid, denne kaldes for Oncidium Joakim. Det er sjældent at se så mørke farver i orkidéernes verden.
Synd at disse tre flot dyrkede Ornithocephalus gladiatus Hook.(1824) ikke nåede at springe ud. Det havde givet et helt andet udseende på dem.
Godt at se, der er nogen, der kan dyrke denne drilske art. Det er den flotte Paphinia herrerae Dodson (1989).
En unavngiven Paphiopedilum hybrid.
En af mange hybrider med det udseende, her skulle det være Paphiopedilum Maudiae (callosum x lawrenceanum).
Her er vist en registrator, der ikke helt har glemt sin barndomshelt. Denne hybrid hedder Paphiopedilum Robin Hood.
Af gode grunde kan denne primærhybrid ikke været lavet for ret mange år siden. Den ene forælder skulle lige findes og beskrives først. Det er en Paphiopedilum Wössner Goldsuk (helenae x sukhakulii).
Det er nogle utrolige navne, der ofte gives til hybriderne. denne hedder Paphiopedilum Yerba Buena (Sanacderae x Diversion)
Det er da en smuk blomstrende plante, sådan en Phalaenopsis equestris (Schauer) Rchb.f., (1850).
En unavngiven Phalaenopsis hybrid. Det kunne godt være en hybrid med arten ovenfor.
Der var to planter med navnet Psychopsis Mariposa. Der er tre billede af hver af dem.
Imellem dem stod denne Psychopsis papilio (Lindl.) H.G.Jones, (1975). Nu burde man jo forvente, at der er visse forskelle på denne art og hybriden ovenfor. Denne art er krydset ind to gange ovenfor, og Pyp. krameriana er krydset ind én gang. Jeg sætter to nærbilleder ind af både hybriden og arten.
Det er Psychopsis Mariposa der kommer først begge gange. Kan I se de store forskelle mellem arten og hybriden?
Det her er den meget variable Specklinia grobyi (Bateman ex Lindl.) F.Barros, (1983 publ. 1984). Den hørte tidligere hjemme blandt Pleurothallis. Og med den er det allerede slut på sønderjydernes mange planter i udstillingen.
