Lolland-Falsters Orchide Klub.
Så er jeg nået til Lolland-Falsters Orchide Klub. En flot udstilling, der fik bronze.
Lad os se, hvad der er i den!
Efter sidste navneændring har den nu det mundrette navn Acianthera prolifera (Herb. ex Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001). I princippet skulle jeg også sætte ind i navnet, hvor beskrivelsen er lavet første gang, og så ville navnet blive til Acianthera prolifera (Herb. ex Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, Lindleyana 16: 245 (2001). Jeg vil glæde mig til at se jeres navneskilte næste gang! De bliver så store, at man kun kan se dem og ikke blomsterne. Så egentligt tror jeg bare, I skal gøre, som I plejer.
Om navnet er rigtigt til disse blomster, er et godt spørgsmål. Der findes flere arter i samme sektion, (SECTION Sicariae SUBSECTION Pectinatae Luer 1986) der ligner hinanden meget. Og på orchidspecies.com er det en stor blandet landhandel ved alle arterne. Acianthera prolifera er den mest kendte, og det ene navn kan stort set være lige så rigtigt som de andre. Ellers må I ind og finde de originale beskrivelser, så kommer det rigtige navn måske for en dag. Men det er en spændende plante.
Om navnet er rigtigt til disse blomster, er et godt spørgsmål. Der findes flere arter i samme sektion, (SECTION Sicariae SUBSECTION Pectinatae Luer 1986) der ligner hinanden meget. Og på orchidspecies.com er det en stor blandet landhandel ved alle arterne. Acianthera prolifera er den mest kendte, og det ene navn kan stort set være lige så rigtigt som de andre. Ellers må I ind og finde de originale beskrivelser, så kommer det rigtige navn måske for en dag. Men det er en spændende plante.
Denne er jeg nødt til kort og godt at kalde Brassia. Jeg kan ikke læse skiltet på mine billeder, så om det er en art eller hybrid ved jeg ikke. Men ser ejeren dette, hører jeg gerne fra dig med navnet.
Til gengæld kan jeg godt læse navnet på denne her, og det er forkert. Det er ikke en Bulbophyllum carunculatum. Det er primærhybriden Bulbophyllum Carsul (klabatense subsp. sulawesii x carunculatum). Jeg har fortalt Jay, at han har det gamle navn stående, så det bliver rettet ved næste opdatering. Men en blomstervillig plante, der lige når at visne en blomst ned på hver stilk, før den næste kommer. Og det kan den gøre 3-4 gange.
Her er der så til gengæld ingen tvivl om navnet, det er en Bulbophyllum lobbii Lindley (1847).
Selvom der er endnu et par arter, der ligner denne her, så bør navnet være rigtigt til den. Bulbophyllum nymphopolitanum Kraenzl. (1916) .
Bulbophyllum sikkimense (King & Pantl.) J.J. Sm. (1912) kan man næsten heller ikke gå fejl af, det er en af de mindste blomster i den tidligere slægt Cirrhopetalum.
Der er kommet en meget smuk primærhybrid ud af denne her. Coelogyne Burfordiense (asperata x pandurata).
Denne stod med navnet Cymbidium 'Siam'. Der mangler et hybridnavn til den. Karge sælger en Cymbidium Hybride 'Siam', men er det der, planten er købt, er der en fejl i navnet, for alle planter med samme klonnavn skal have ens blomster, og det har de ikke. Den Karge har på hjemmesiden er rød. Den kommer midtvejs på siden. Og det sidste billede til den hybrid viser to forskellige farver til samme klon. Altså er det ikke samme klon fra meristemformerede planter, det er frøplanter. Men en sød blomst, den har.
Så er der et enkelt billede af Dendrobium parishii H.Low, (1863).
Dejligt at se, at der er nogen der kan dyrke Disa. Dette er primærhybriden Disa Kewensis (uniflora x tripetaloides). Der var en sølvmedalje til planten er en bronzemedalje til ejeren i kultur.
De to første billeder er en Epidendrum Ballerina. Den sidste vil jeg tillade mig at kalde Epidendrum hybrid, da jeg ikke kunne finde navneskiltet.
Så er det en Lycaste deppei (G.Lodd. ex Lindl.) Lindl., (1843).
Der var en bronzemedalje til denne Maxillaria tenuifolia Lindley (1837).
Her er det Miltonia Sunset, en plante vi normalt plejer at se til landskampen i september.
Den første lille fikse sag er en Myrmecophila tibicinis (Bateman ex Lindl.) Rolfe, (1917) . Desværre fik jeg ikke taget bedre billeder af den.
Den anden er en Odontoglossum hybrid.
Den anden er en Odontoglossum hybrid.
Sikke en flot blomstring på denne Oncidium phymatochilum Lindl. (1848).
Endnu en med en kraftig blomstring. Det er en Oncidium Space Race 'Coco' .
En enkelt fruesko. Det er en Paphiopedilum Rosy Dawn.
Dette må være en Phalaenopsis equestris hybrid, for læben er forkert til arten.
Denne har skiftet navn for nogle år siden, så nu hedder den Pleurothallis nuda (Klotzsch) Rchb. f. (1861) .
Det her er da en spændende blomst. Det er en Prosthechea guttata [Schlechter] Christenson (2003).
En flot dyrket Prosthechea trulla (Rchb.f.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998).
Det er da en umådelig smuk farve, sådan en Vandachostylis Thai Sky 'Blau' har.
Den sidste i denne udstilling er primærhybriden Vandaenopsis Pulcherrimin (Phal. pulcherrima x V. miniata).