Tekst og billeder, Egon Krogsgaard.
Februar 2020.
Efter er par dage i Plantorama denne weekend til det årlige samarbejde med dem, er det blevet tid til at lægge billeder på fra tirsdagens møde.
Henrik Ærenlund Pedersen holdt et foredrag over emnet: "Thailands tusinde orkideer og deres udforskning." Vi kom langt omkring, hvor en central skikkelse havde en stor betydning i Henriks yngre dage som studerende. Gunnar Seidenfaden.
Et spændende foredrag om det botaniske samarbejde med Thailand, der startede i 1901 og som Henrik i en årrække fulgte op på. Vi kom omkring de mange nye navne og flytninger med og i slægter, og ikke mindst arbejdet med at sikre de arter, der er på rødlisten i Thailand. Et spændende projekt, der involverer de lokale, så de går fra at hente orkideerne i naturen, til at beskytte dem.
Absolut et foredrag, der kan anbefales til andre.
Henrik Ærenlund Pedersen holdt et foredrag over emnet: "Thailands tusinde orkideer og deres udforskning." Vi kom langt omkring, hvor en central skikkelse havde en stor betydning i Henriks yngre dage som studerende. Gunnar Seidenfaden.
Et spændende foredrag om det botaniske samarbejde med Thailand, der startede i 1901 og som Henrik i en årrække fulgte op på. Vi kom omkring de mange nye navne og flytninger med og i slægter, og ikke mindst arbejdet med at sikre de arter, der er på rødlisten i Thailand. Et spændende projekt, der involverer de lokale, så de går fra at hente orkideerne i naturen, til at beskytte dem.
Absolut et foredrag, der kan anbefales til andre.
På bordet var der 42 med numre, og 3 uden. Jeg mangler at få feedback på en enkelt plante, så den vil indtil videre bliver præsenteret som en sp.'er. Måske navnet bliver ændret sidenhen.
Men allerførst lige et billede af en Paph. hybrid, som Jørgen havde med i marts 2016 og Helles Paph. concolor fra bordet denne gang. Nogen der kan se en stor ændring? Ikke i blomsterne, men omkring dem!
Men allerførst lige et billede af en Paph. hybrid, som Jørgen havde med i marts 2016 og Helles Paph. concolor fra bordet denne gang. Nogen der kan se en stor ændring? Ikke i blomsterne, men omkring dem!
Den gule farve fylder meget i begge billeder, men efter de gule skilte er gået på pension, så er det kun farven på Helles blomst, der er gul nu. For dem der stemmer, betyder det ikke det helt store, men det gør det på vores hjemmeside, når jeres planter skal vises frem. Jeg løber gerne et par ekstra forvirrede runder omkring bordet for at finde næste nummer til fotografering, så den gule skilteskov forsvinder. De har gjort det godt i mange år, de gule skilte, de har fortjent en lang pause nu! ☺
På bordet stod en stor tot grønt, som i ukyndiges øjne måske mere lignede en tue Star eller Frytle end en orkide. Men det var en Dendrochilum tenellum (Nees & Meyen) Ames, (2007), som Knitta havde taget med. Hun fik måske ikke et point for hver blomst, men dog en sikker førsteplads for den. Meget passende, at det netop var den slægt, der fik førstepladsen, nu det er en slægt, Henrik har arbejdet meget med.
Helle fik til gengæld mange point for én blomst til hendes andenplads. Så i gennemsnit pr blomst slår hun Knittas plante med gigantiske længder!
Det er den meget variable Restrepia guttulata Lindl., (1837). Husker jeg rigtigt, var blomsten på 7 cm. Det er pænt stort i den slægt.
Det er den meget variable Restrepia guttulata Lindl., (1837). Husker jeg rigtigt, var blomsten på 7 cm. Det er pænt stort i den slægt.
På trediepladsen kom Jørns Prosthechea vitellina (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). Mange af de orangefarvede har det med at snige sig op i top 5. Med sådan en farve forstår man det godt.
Mere rød en orange i virkelighedens verden. Denne lille pisling, som Bente havde taget med blev nummer fire til afstemningen. Hvorfor det er en pisling, kommer jeg til senere. Den vækkede også behørig opmærksomhed i denne weekend i Plantorama. Maxillaria sophronitis (Rchb.f.) Garay, (1958).
Jørn fik også en femteplads med denne smukke Oncidium cheirophorum Rchb.f., (1852). Som Jørn sagde, så er det den ene af forældrene til primærhybriden Oncidium Twinkle. Der var et spørgsmål omkring forældrene til hybriden. Det er lige meget, hvem af de to der er frø- og pollenbærer, hybriden hedder det samme. Men som det kan ses i det blå link, så er den oprindeligt registreret med denne art som frøbæreren.
Herefter følger navnene på ejerne i spredt forvirring, da jeg går alfabetisk frem efter plantenavnene.
Derfor er det Jans Barkeria whartoniana (C.Schweinf.) Soto Arenas, (1993), der er den første. Der er to gange rod ved de billeder. På det første kan de kraftige rødder ses. Som Jan plejer at sige, skal man dyrke Barkeria, så skal man dyrke rod. På det næste billede, består rodet i, at billedet er skævt. Det skulle gå lidt tjept denne gang, så jeg ikke ødelagde Henriks fordrag med blitzlys hele tiden. Derfor blev der kun taget få billeder af de fleste planter, så ingen mulighed for at vælge og vrage blandt billederne, som jeg normalt kan.
Nu det var det lille stativ, der var med til klodsplanterne, så hang Ingers primærhybrid Brassavola Little Stars (nodosa x subulifolia) ovre i en vindue. Hvad de to andre planter i "sammenplantningen" hedder, ved jeg ikke. Men den ene er en Oxalis, den anden har næsten tusindvis af meget små grønne blomster, hvis frø har en formidabel spiringsevne, så er det sagt.
Smuk læbe på orkideen.
Smuk læbe på orkideen.
Synd for Susanne, hun ikke fik øje på Jørns Bulbophyllum barbigerum Lindl., (1837), men så slap den for at få pustet alle blomsterne af.☺ Den vakte behørig opmærksomhed i weekenden, når vi pustede lidt på den, og læberne vippede op og ned.
Jeg har købt denne art mange gange, men aldrig fået den. Jørns plante er rigtig nok, hårene på læben sidder hele vejen rundt om den. Hvis ellers anekdoten taler sandt, så troede man i 1700-tallet, at denne plante var en mellemting mellem en plante og et dyr, nu læben vippede op og ned i vinden så den forsøgte at snakke.
Jeg har købt denne art mange gange, men aldrig fået den. Jørns plante er rigtig nok, hårene på læben sidder hele vejen rundt om den. Hvis ellers anekdoten taler sandt, så troede man i 1700-tallet, at denne plante var en mellemting mellem en plante og et dyr, nu læben vippede op og ned i vinden så den forsøgte at snakke.
Her er tre planter, der ikke var med til mødet, men kun i mine tanker. Dem jeg tidligere har fået i stedet for Jørns art. Det er først en Bulbophyllum saltatorium Lindl., (1837), en Bulbophyllum saltatorium var. albociliatum (Finet) J.J.Verm., (1986), der kan ses i samme link som den første, og muligvis er den sidste en Bulbophyllum saltatorium var. calamarium (Lindl.) J.J.Verm., (1986).
Hårene på læberne ligger vandret ud til siden og ikke som en lille kugle hele vejen rundt omkring læben.
Hårene på læberne ligger vandret ud til siden og ikke som en lille kugle hele vejen rundt omkring læben.
Her har vi så Kristians lille plante fra sidste møde med nyt navneskilt ved. Cattleya alagoensis (V.P.Castro & Chiron) Van den Berg, (2008). Ingen brok med den mand, når skiltene skal skrives om, så er det en helt anden sag med Jørn. Men hvis ikke han brokkede sig over nye navne til hans planter, så ville man jo tro, han var syg. ☺ Så godt nok han gør det!
Lidt synd, at Kristians plante ikke kunne komme med til møde, da den havde flest blomster. Mon ikke det var 6 udsprungne på en gang.
Lidt synd, at Kristians plante ikke kunne komme med til møde, da den havde flest blomster. Mon ikke det var 6 udsprungne på en gang.
Kristian havde også taget denne navnløse Cattleya hybrid med. Flot farvespil inde i læben.
Sådan en navnløs hybrid havde Torben også med. Det er stort set de samme farver som den ovenfor, bare lidt anderledes fordelt.
Selvom denne plante fra John og Solvejg havde et navneskilt med endda med klonnavn til, så bliver det en navnløs Cochleanthes hybrid. Navnet ser ikke ud til at passe.
Coelogyne cristata f. hololeuca (Rchb.f.) M.Wolff & O.Gruss, (2007) skulle være det mest korrekte navn til denne plante, som Jan havde med, selvom det accepterede navn til den er uden farveangivelsen. Som det kan ses i linket i navnet, har den normale plante gult på læben.
Jan havde også taget denne primærhybrid Coelogyne Linda Buckley (mooreana x cristata) med. De orange hår på læben stammer fra den førstnævnte af forældrene.
Der burde have været et par blomster mere på skaftet på min Coelogyne trinervis Lindl., (1830), men de visnede ned inden udspring. Ikke en man ser ret tit til salg. Hmmm, ... måske grundet udseendet på blomsten!
Knitta havde også taget denne Cuitlauzina pulchella (Bateman ex Lindl.) Dressler & N.H.Williams, (2003) med. Hvis nogen af planterne derfra er dine Polle, må du jo brokke dig. Det hjælper sikkert ikke noget, men så har du da fået luft for det! ☺ Jo, så skal jeg nok skrive dig på som ejeren.
Et sjovt knæk, den har på læben, når man ser den fra siden af.
Et sjovt knæk, den har på læben, når man ser den fra siden af.
Til januarmødet var der et par Cym. hybrider, der både havde hvide og rødlige blomster på samme skaft. Her er det så rød og grøn, der veksler på læben på samme skaft. Den rødlige farve skyldes tit ælde i blomsterne, men da det også er en knapt udsprunget knop her, der er rødlig, så må det være kromosomerne, der er blevet forstyrret "for" meget i hybridiseringen, så der går kuk i farverne. Men festligt ser det da ud. Det her er John og Solvejgs Cymbidium Butterball, der er registreret i 1978.
Her er en af mange planter, der normalt sælges med klonnavnet som hybridnavn. Endda med omvendt ordstilling som Den. Pocket Love. Men den hedder retteligen Dendrobium Angel Baby 'Love Pocket'. Men et flot resultat, der kommer ud af, at et barn og en engel bliver krydset med hinanden.
Det her er John og Solvejgs udadvendte plante.
Det her er John og Solvejgs udadvendte plante.
Selvom Jørgen er med på første billede, så er det Jørns plante. Samme hybrid og klon som den forrige. Men blomsterne vender bagud. Mon ikke den hænger på sydsiden af drivhuset, så blomsterne vender bagud mod lyset. Ellers må han til at vande med lidt opløst antidepressiv medicin i vandingsvandet, hvis den har sjælelige problemer og skammer sig over udseendet. Måske dyrlægen kan skrive en recept til staklen!
Nej, rolig nu! Denne plante har ikke både hvide og lilla blomster. Men det sidste billede har samme ejer som på de første billeder. Det er Birgits Dendrobium anosmum Lindl., (1845), som hun også har i en alba-version.
Samme ejer, men denne gang en navnløs hybrid. Måske der er krydset en Dendrobium cerinum ind for at give den grønne farve. Det er vist samme hybrid, som John og Solvejg havde med til julemødet.
Her er det hvidt og lilla, som planten veksler lidt med i blomsterne. Det er Susannes navnløse Dendrobium hybrid. Der er formentligt krydset Den. nobile ind i den.
Hvis de mange naturbrande i Australien har fjernet en stor del af denne art i naturen, kan Helle tage på en lille ferie dertil med en keiki i kufferten fra hendes plante. Men de vil nok kigge lidt underligt til den, da det er albaformen Dendrobium kingianum var. album B.S.Williams, (1888). Men keikien kommer næppe ind i landet, om så Helle får et plantepas til den.
Selvom der er mange i klubben, der har samme krydsning som Torben her, så er det nok de færreste der vil nikke genkendende til navnet Dendrobium Niep Snowstorm. Den sælges med de to forældre på navneskiltet, men hvem er det nu lige, de er. Klik i linket i navnet, så dukker de frem.
Jeg kan godt forstå, Knitta tog denne Dendrobium pulvilliferum Schltr., (1912) med i håb om, at den ville springe ud til mødet. Den hører til i sektion Diplocaulobium, som indtil for få år siden var en selvstændig slægt, men som nogle sikkert husker fra Henriks foredrag, så er det DNA-studier, der flytter rundt med dem, så de udviklingsmæssigt havner sammen med nære slægtninge.
Mange i denne sektion springer ud om morgenen, og ud på eftermiddagen falder de igen. Så er det bare ærgerligt, hvis man er på arbejde. Jeg vil tro, den blomstrede næste dag. Jeg har selv en species, det ligner den en del i knoppen. Knopperne vokser meget hurtigt frem. En lækkerbisken for pensionister, og en træls plante for det arbejdende folk.
Mange i denne sektion springer ud om morgenen, og ud på eftermiddagen falder de igen. Så er det bare ærgerligt, hvis man er på arbejde. Jeg vil tro, den blomstrede næste dag. Jeg har selv en species, det ligner den en del i knoppen. Knopperne vokser meget hurtigt frem. En lækkerbisken for pensionister, og en træls plante for det arbejdende folk.
Hvis nogen skulle overveje, om denne sektion under Dendrobium er værd at investere i, så er her lidt billeder fra gemmerne af. Først er det Jettes Dendrobium arachnoideum Schlechter (1912), derefter min sp.er, der holder nogle få timer én dag, og til sidst min Dendrobium abbreviatum Schltr.(1912), der holder et par uger. De er som regel rigtblomstrende, ofte et par gange med nogle ugers mellemrum. Nogle af dem flere gange om året. Kan genblomstre på de gamle skud. Var der lidt til ønskelisten der? De sælges normalt under det gamle slægtsnavn Diplocaulobium.
Så er vi igen nået til den slægt, Henrik har arbejdet en del med bl.a. i studietiden. Det var begrundelsen for at jeg tog min Dendrochilum glumaceum Lindl. (1841) med, den havde blomstret med 5-6 skafter for en måneds tid siden.
Jan havde taget denne rimeligt nybeskrevne art med. Dendrochilum hampelii Sulistyo, Gravend., R.Boos & Cootes, (2015). Som det ses i navnet, er den beskrevet i 2015.
Ud af de 282 planter, Henrik har været med til at beskrive og give et navn til, er de 34 fra denne slægt. Det er en tiendedel af alle i denne slægt, da der pt. er 340 arter.
Ud af de 282 planter, Henrik har været med til at beskrive og give et navn til, er de 34 fra denne slægt. Det er en tiendedel af alle i denne slægt, da der pt. er 340 arter.
Har I pladsproblemer, så gør som Kristian. Han har skiftet de fleste af de store planter ud med små klodsplanter. Men det kræver selvfølgelig, at I har de rette forhold til dem. Her er det et kært gensyn med hans Erycina pusilla (L.) N.H.Williams & M.W.Chase, (2001).
Det er så her, jeg mangler en tilbagemelding på, hvad der står på navneskiltet. Hvis jeg nu skriver, at ejeren sikkeret gruer for at skulle lave en ny etikette, så har jeg ikke fortalt, at det er Jørns plante. Jay skriver ved mindst en af dem, der ligner denne her en del, at han har et stort rod i disse planter, så han afventer bedre referencer, før der kan blive ryddet op i dem. Derfor bliver denne indtil videre en Gomersa sp.'er. Selve planten kan ses på bordet nær nettet på det første billede. Imponerende så langt et skaft, den har energi til at sætte.
Hvis nogen tænker Sophronitis til denne her, så er det ikke helt skævt. Men så burde den jo næsten være dukket op for længst hos Cattleya. Den har heddet Sophronitis violacea, nu hedder den Isabelia violacea (Lindl.) C.Van den Berg & M.W.Chase, (2001). En flot stor blomst til en lille plante.
Nu lignede det jo lidt en stor tue Siv, Star eller Frytle, der kom på førstepladsen, hvad tænker I så her? En tot Græs, der trænger til at blive klippet!
Merete havde også taget denne rigtblomstrende Maxillaria sanguinea Rolfe (1895) med til mødet. Blomsterne myldrede frem inde mellem de lange tynde blade. Vil I finde den til salg på nettet, skal I nok søge efter et forkert navn. Maxillaria atrosanguinea. Det er, hvad sælgerne ved en fejl er kommet til at kalde den.
Merete havde også taget denne rigtblomstrende Maxillaria sanguinea Rolfe (1895) med til mødet. Blomsterne myldrede frem inde mellem de lange tynde blade. Vil I finde den til salg på nettet, skal I nok søge efter et forkert navn. Maxillaria atrosanguinea. Det er, hvad sælgerne ved en fejl er kommet til at kalde den.
Måske nogen husker fra starten af, at jeg kaldte Bentes pænt store Maxillaria sophronitis (Rchb.f.) Garay, (1958) for en pisling. Ved siden af min er den jo en pisling. Blomsterne er meget ens, så dem slipper I for i nærbilleder på min plante.
Så vender jeg tilbage til Meretes planter. Der var to Pabstia jugosa (Lindl.) Garay, (1973) på bordet. Den til venstre med to blomster var med i konkurrencen, den anden var med som reference. Som I kan se på de to nærbilleder, varierer farvemængden på dem. Midterbilledet er den fra konkurrencen.
Den fra konkurrencen.
Og helt uventet den udenfor konkurrencen.
Her er så den, jeg viste indledningsvis, da jeg fortalte om de gule skilte, der nu er væk. De er erstattet med hvide skilte. Det er Helles Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer in H.G.A.Engler & K.A.E.Prantl (eds.), (1888). Det kunne have været Meretes plante, dem har hun også nogle stykker af.
De er nu fascinerende i blomsterne.
De er nu fascinerende i blomsterne.
Da e kommer før m, så starter jeg med min Paphiopedilum delenatii f. vinicolor O.Gruss & Roeth, (2007).
Denne variant havde Merete også taget to planter med af. Jeg ville egentligt have holdt min over ved siden af disse to til sammenligning, men det glemte jeg ...også. Som I kan se, har den til venstre nummer i, det har den anden ikke. Så enkeltbillederne er af den i konkurrencen. Den har små røde prikker inde i læben, hvilket kan ses på det tredie billede.
Selvom den har den meget røde læbe, så er det officielle navn til den Paphiopedilum delenatii Guillaumin, (1924). Men som vi også snakkede om i tirsdags, så må man selv om, hvilke af de lovlige navne, man vil bruge. At denne farvevariant så delvist sælges med ulovlige navne, er så en anden sag. Nogle skriver "Vinicolor" som et klonnavn, andre kalder den en var.. På samme vis hedder albaformen også Paphiopedilum delenatii f. albinum (1998).
Her er det Oles albaform fra aprilmødet sidste år. Ingen røde pletter inde i læben.
Jeg havde også denne Paphiopedilum hybrid med. Første gang, den blomstrer, der er en knop mere på vej. Købt med et volapyk artsnavn, som jeg godt vidste, ikke holdt. Men det blev som forventet til en hybrid. Den har været en del år om at tage sig sammen til at blomstre.
Susanne havde også en hybrid med, men den havde til gengæld et brugbart navn ved. Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum). Den har jo den gode egenskab, at den kan blive ved med at blomstre længe med en blomst ad gangen på samme skaft. Man kan se de næste knopper bag ved blomsten på andet billede.
Jan havde taget denne Phalaenopsis hybrid uden navn med. Han har vist for megen fritid derhjemme, noget kunne tyde på, at han ser en del western. Planten var blevet brændemærket på et par af bladene, jeg ville nok vælge et mere diskret brændemærke, hvis mine også skulle mærkes op!
Men nu var den nok mest med, fordi den skulle bruges til noget andet på et senere tidspunkt. Men selvom jeg tog mange billeder af den, så kunne ingen af dem vist bruges til formålet.
Men nu var den nok mest med, fordi den skulle bruges til noget andet på et senere tidspunkt. Men selvom jeg tog mange billeder af den, så kunne ingen af dem vist bruges til formålet.
To sjæle, en tanke. Bentes Phalaenopsis Mini Mark var tiltænkt samme skæbne på længere sigt, men det må hendes plante så også opgive. En af de hybrider, gartnerierne vil blive ved med at producere længe endnu, da den er helt sig egen og tilmed meget vellykket.
Da vi stod ude i Plantorama i weekenden, snakkede Kristian om, at hans Phalaenopsis schilleriana Rchb.f., (1860) ikke var rigtig til navnet. Men det tror jeg nu passer godt nok. Det gik vist på kompaktheden i blomsten. Den ligner jo godt nok Jays billede i linket i navnet. Men det kunne jo være forkert. Den ligner også billederne på SOF, igen kan de være forkerte. Heldigvis er der nogle tegninger fra de første år efter den blev beskrevet, så jeg linker til nogle af dem fra 1862-1890.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/45/300645m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/28/300728m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/71/301671m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/57/304257m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/36/304736m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/41/304941m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/19/305819m.jpg
Hvad så, Kristian, skal jeg sætte et andet navn på til din plante?
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/45/300645m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/28/300728m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/71/301671m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/57/304257m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/36/304736m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/41/304941m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/19/305819m.jpg
Hvad så, Kristian, skal jeg sætte et andet navn på til din plante?
Helle havde taget denne Stelis sp. med udenfor konkurrencen. Ikke i håb om, at den sprang ud i løbet af aftenen, ej heller fordi hun mangler briller. Men hun havde håbet, der måske allerede nu kunne sættes et navn på den. Men der er hundredvis af arter, som den kan udvikle sig til, så det må bare blive en ommer. Jeg håber den er i fuld flor til næste møde, men det er ikke garant for, at den kan få et artsnavn knyttet til sig. Hvis det er en ad de oprindelige Stelis arter, så ligner mange af dem hinanden til forveksling. Så skal man splitte en blomst ad og sammenligne de enkelte dele af blomsten med de oprindelige tegninger af den, og så er det ikke engang sikkert, at det er muligt at finde et navn til den. Er det en af de vist hundredvis af tidligere Pleurothallis, der nu er i Stelis, så vil det være noget lettere at finde navnet. De fleste af dem er meget forskellige. Så den må med næste gang igen.
Se en stor plante med masser af knopper. Eller er det?
Det er den sidste, eller skal jeg skrive, de er de to sidste planter fra mødet?
Skudbanen ude til højre er en Trichoglottis biglandulosa (Blume) Kocyan & Schuit., (2014). Men det er kun det ene skud, der er den plante. Resten af planten ligner til forveksling, men det er formentlig en Angraecum bancoense Burg, (1980). Ud fra Jays billedere kan det ikke være andre. Den er på det sidste delebillede.
Så I må have luppen frem, næste gang I kommer til Fyn.
Det er den sidste, eller skal jeg skrive, de er de to sidste planter fra mødet?
Skudbanen ude til højre er en Trichoglottis biglandulosa (Blume) Kocyan & Schuit., (2014). Men det er kun det ene skud, der er den plante. Resten af planten ligner til forveksling, men det er formentlig en Angraecum bancoense Burg, (1980). Ud fra Jays billedere kan det ikke være andre. Den er på det sidste delebillede.
Så I må have luppen frem, næste gang I kommer til Fyn.
