Tekst og billeder: Egon Krogsgaard.
Brandorff Orchide.
Jeg har desværre ikke et billede af hele udstillingen, der har formentligt stået så mange mennesker foran det, at jeg i første omgang har opgivet at få brugbare billeder af den. Og sidenhen er det så blevet glemt. Der må gerne være mennesker med på mine billeder, men står der en kødrand foran udstillingen, så man ikke kan se planterne for mennesker, så er der ingen grund til at spilde tid på at tage de billeder til denne sammenhæng. Tid har jeg som regel alt for lidt af i forvejen.
Efter en masse tummel med hjemmesiden, er det endelig lykkedes at overføre billeder til den på en mere bøvlet måde. Forhåbentligt kommer det til at køre på den gamle måde igen, det her bliver ret træls i længden.
Men her er det først den småblomstrede Bulbophyllum roxburghii (Lindl.) Rchb. f. (1861), som havde mange skafter. Så følger Dendrobium glomeratum H.J.Veitch ex Rob., (1893), Dendrobium kentrophyllum Hook.f. (1890), som man ikke ser særlig tit, og til sidst en stor men lille Gomesa radicans (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009).

Hvis nogen skulle være i tvivl, så fik deres Peristeria elata Hooker (1831) bronze.
Deres Stanhopea jenischiana Kramer ex Rchb. f. (1852) havde vist haft en hård tur ned til Kiel i bilen, så mange blomster og skafter var faldet af undervejs. Men der var stadigvæk nok blomster til at den kunne få en sølvmedalje. Havde den beholdt alle blomsterne og knopperne, ville den havde gjort sig godt i landskampen.
Så har jeg ikke flere billeder herfra. Var der så få planter og billeder i alle udstillinger, havde jeg været færdig for længst.
Så har jeg ikke flere billeder herfra. Var der så få planter og billeder i alle udstillinger, havde jeg været færdig for længst.