Tekst og foto: Egon Krogsgaard.

Januar mødet 2018.

Så fik jeg endelig mulighed for at lægge planterne på. Et virus på computeren har lagt en dæmper på min lyst til at gå ind af bagdøren på hjemmesiden, men nu er det endelig væk igen. 

Vi har fået et nyt lokale at være i, lidt mindre end det tidligere, men et godt sted. Projektor i loftet med en super god kontrast, der yder billederne fuld retfærdighed. Heldigvis blev de bange anelser for parkeringsforholdene ikke til virkelighed, vi kan alle holde næsten lige udenfor døren på vejen.
​
I husker, at blå tekst er link, I kan klikke i.

Førstepladsen denne aften gik til John og Solvejgs primærhybrid Paphiopedilum David Ott (supardii x rothschildianum). Har de to mennesker mon en svaghed for de der store Paph. hybrider?

Samme ejere fra tidligere møder. Først en Paphiopedilum (chamberlainianum 'Fine' x Prince Edward Of York 'Kikki'). Den blev registreret i 2009 som Paphiopedilum Carola Adenauer. Den var med i marts 2014.

Den næste er samme hybrid, og dermed måske også samme plante. Var med i august 2017.

Den tredie er en Paphiopedilum Kim Obi-De (Prince Edward of York x victoria-regina). ​Den fik sit navn i 2004. Den var med i oktober 2016.

Den sidste er primærhybriden Paphiopedilum Saint Swithin (philippinense x rothschildianum). Den var med i august 2016.

På andenpladsen havde Helle den frækhed at komme med denne unavngivne Dendrobium kingianum hybrid. Ikke om hun kunne huske, hvem hun havde købt den af! Det er kun 5 år siden, hun var i Dresden og mens hun løb spidsrod mellem de mange sælgere, faldt hun over denne her. Og der sad vi til mødet og ville godt kunne købe en magen til, og så kunne hun ikke huske gartneriet. Jeg ville ikke have problemer med at huske, hvor jeg købte planter for 5 år siden, ..... ok i hvert fald kan jeg sagtens huske, hvad jeg købte dengang. ..... Nå, du er tilgivet Helle, jeg har vist også glemt alt om sælgere mm.. En smuk hybrid, jeg er vild med dens læbe!

På trediepladsen kom Oles Coelogyne tomentosa Lindl. (1854). Den har han heldigvis slæbt med flere gange. Ikke verdens nemmeste plante at få helskinnet frem og tilbage til møderne.

Første gang, vi så den var i januar 2015. Allerede i oktober samme år blomstrede den igen og fik en andenplads til mødet. I april 2017 var den med igen. I august 2017 var det så den lille plante, han havde taget med. Og det sidste billede er fra i år, hvor det blev til en tredieplads. Ikke bare er den store plante vokset en del, det er potten også, og alligevel er den tæt på kanterne igen.

Så er det Heinrich Gustav Reichenbach, der er på banen, men også Jørn der er på en delt tredieplads. Oncidium cheirophorum Rchb. f. (1852). Sikke en blomstring, den har, man forstår godt, hvorfor den er brugt en del i hybridiseringen, hvor den mest kendte nok er Oncidium Twinkle. En hybrid med Onc. sotoanum, der i 200 år havde det forkerte navn Oncidium ornithorhynchum.

På fjerdepladsen kom Jans Rhynchovola David Sander (Brassavola cucullata x Rhyncholaelia digbyana). Den var vist knapt udsprunget, ellers havde den måske fortrængt en af de højereplacerede planter denne aften. Men megen held kan den måske holde til næste møde.

På femtepladsen var det igen Jørn. Det er hans lille Schoenorchis seidenfadenii Pradhan 1978. Det sidste billede er fra august sidste år, hvor den havde en knapt så stor blomstring. Sælges som her tit som Schoenorchis fragrans.

Skal jeg starte op med Zelemnia Midas, eller skal jeg mon bare starte forfra i alfabetet med resten?​

Først er det denne flotte meristemformerede klon fra John og Solvejg. Cattleya Hsinying Pub 'Albo Sanguinea'. En god kontrast mellem læben og resten af blomsten.

Blomsterne ligger godt gemt på denne Cycnodes Wine Delight (Cycnoches lehmannii x Mormodes sinuata) fra Jan. Med så flotte blomster behøver den ikke gemme dem. Den havde 3 skafter for et par uger siden, og jeg vil tro, Jan var godt tilfreds med det. Den var nemlig med til møde i Kiel i Schleswig-Holstein gruppen. Den var eneste plante udenfor konkurrencen denne gang.

Jan havde også taget denne lille klumpe-dumpe med. Det er en Dendrobium aberrans Schltr. (1912). Med lidt held kan Jan tage den med de 3-4 næste måneder med de samme blomster.

Endnu en primærhybrid fra John og Solvejg. Dendrobium Bruce Gordon (alexandrae x eximium).

Denne Dendrobium rhodostictum F. Muell. & Kraenzl. (1894) fra John og Solvejg fik jeg åbenbart ikke taget billeder af af hele planten. Der er to typer i skuddene, den ene rimelig almindelig op og ned, den anden har en tynd begyndelse på skuddet, og så bliver den meget tykkere opad.

Endnu en fra John og Solvejg. Det er deres Dendrobium sanderae (var. luzonicum) Rolfe (1909). Variantsnavnet er aldrig blevet anerkendt af de toneangivende botanikere, derfor har jeg sat det i parentes.

Op til jul vrimlede det med blomster hos mig, men efter nytår var det så som så med dem. Jeg håber, resten af skafterne er sprunget ud til næste møde på min Dendrochilum glumaceum Lindl. (1841), så skulle der gerne være lidt mere at kigge på. Der var lidt snak om det kunne være en Dendrochilum cobbianum. Det skulle efter et kig på linket vist ikke være en mulighed.

Sort baggrund, altså fortsætter jeg med en af mine planter. Det er en Dracula tubeana (Rchb. f.) Luer (1978). Den blev købt til julemødet af Jan, og har nu trodset alle naturlovene for den slægt. Den har blomstret i to år hos mig, og har sin faste plads i stuen. Begyndte blomstringen 30. december, altså har den både blomstret i 2017 og 2018. To år. At den blomstrer i stuen burde være en umulighed, da den kræver en høj luftfugtighed for at blomstre. Men da jeg har en luftfugtighed på 82% i stuen fra mine mange store terrarier, så har den det fint der. En lækker blomst jeg havde været på jagt efter i flere år.

Endnu en af de mørke, dog ikke baggrunden men blomsterne. Det er Jans Epidendrum melanoporphyreum Hágsater (1993, som vi heldigvis også har set før til møderne.

Denne har vi også set før, og dengang blev der snakket om, at navnet på den kunne være Laelia Maronii (rubescens x anceps). Men uden et navn må den forblive en unavngiven men flot Laelia hybrid.

Igen en af mine fotograferet hjemmefra for at spare lidt tid til fotograferingen om aftenen. Det er en Lepanthes cordeliae Luer (1992), den har stort set blomstret uafbrudt, siden jeg købte den for nogle år siden. Det sidste billede er taget med for at vise, hvordan næsten alle mine gamle billeder af dens blomster ser ud. Totalt overbelyste med et kraftigt genskin. Men nu fandt jeg løsningen. I stedet for at skyde blitzen ind fra den side, blomsten vender til, så sender jeg lyset ind næsten fra bagsiden. Det har taget mig nogle år at finde ud af det. Dem der tænker, der sidder da en lille uldlus nede under læben, må tro om igen. Det er en af de små forunderlige og mangfoldige detaljer ved denne blomst.

En unavngiven Paphiopedilum hybrid fra Jan.

Om Jørn er til Disney's tegnefilm, ved jeg ikke, men en Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum) er han til. Den findes også i en anden farve.

Det her er Oles Peaseara Chian-Tzy Lovely 'Red Bug'. ​Måske nogle af de gamle medlemmer, der har været med i klubben i to årtusinder kan huske Jørns flotte Howeara Mini-Primi, det er den ene af forældrene til denne her. Den anden er Onc. cheirophorum, som Jørn havde med på trediepladsen.

Denne unavngivne Phalaenopsis hybrid er fra Jørgen. Dejlig mørk farve, den har.

En primærhybrid fra Jan. Det er en Phragmipedium Manzur la Aldea (manzurii x besseae). Den første i denne hybrid er først fundet i 2008. Hybriden er registreret i 2014, så er rimelig ny krydsning. Hybriden er lavet og registreret af D. Manzur, som også fandt Phragmipedium manzurii og navngav den med sit eget navn.

Igen en af mine. Det er en Pleurothallis loranthophylla Rchb. f (1852). Den findes i to varianter, med og uden de små røde hår. Den uden kan ses i linket.

Det her er min Stenorrhynchos albidomaculatum Christenson (2005), jeg købte med antydningen af blomsterskaft hos Akerne til landskampen. Blomsterne trækker væk fra lyset og der er slet ingen blomster på den side, der vender ud mod lyset. Det er den omvendte verden af de fleste andre planter.

Der var flere denne aften der ikke mente, det var en orkide. Måske fordi den ligner en Bromelia temmelig meget. Hov jeg er da kommet til at sætte sådan et billede ind som nummer seks. Bromelia'en var desværre næsten afblomstret, da orkideen sprang ud, ellers havde jeg taget den med. Måske nogen svagt kan huske, at I har set noget lignende før?

Så fik jeg en pause fra hjemmesiden på 21 timer. Den blev pludselig ramt af to vira, så først nu kan jeg igen få adgang til den.

Dem her har I set til tidligere møder. Den første skulle være en Stenorrhynchos lanceolatum, der af uransalige årsager skal hedde
Sacoila lanceolata (Aubl.) Garay, (1980 publ. 1982) nu. Ligner resten i den gamle slægt til forveksling, men den er for nogle år siden blevet flyttet til en ny slægt. Det er de to første billeder fra marts 2014.

Andet billede er samme ejer som den første, og det er Jan. Det er en Stenorrhynchos speciosum (Jacq.) Rich., (1817). Den var med i februar 2016. Måske samme plante han havde med i januar året efter, hvor det tydeligt ses, at den kan være løvfældende. Forskellen på den sidste og min er, at Jans plante er hel hvid på læben, sepalerne og petalerne, mens min er hvidprikket de samme steder.

Den sidste er Jørns Zelemnia Midas. Det er hybriden mellem de to slægter Zelenkoa og Tolumnia. Fin pigmentering den har.