Så er jeg nået til rosinen i pølseenden blandt udstillerne nemlig værtsklubben Sydsvenska Orkidésällskapet. Med det, jeg så, så synes jeg, de løftede opgaven flot. At der var lidt problemer omkring brug af toiletter, var ikke deres fejl, men kunne man holde sig længe, så var der en pæn lang kø til et toilet nede i den botaniske have. Men ud fra mine øjne som tilskuer, så var det et godt arrangement.
Jeg fik aldrig taget et billede fra den anden side, den blå paraply var en publikumsmagnet, så der stod meget af tiden et barn eller en mor og drejede rundt på den, mens farmand stod og fotograferede sin familie. Derfor må I nøjes med ét billede.
Først er det den småblomstrede Coelogyne fimbriata Lindl., (1825). Den minder utroligt meget om en Coelogyne fuliginosa, men er en mini i forhold til den både i pseudobulber, blade og blomster. Og den næste kan ses ovre i hjørnet på oversigtsbilledet før, så her må I nøjes med et udsnit af et skaft, hvor det ses, at en Dendrochilum magnum Rchb.f. in W.G.Walpers, (1861) ikke normalt er bøjet og så har lange skafter.
Den første skulle være en Masdevallia caloptera Rchb.f (1874). Der hersker stor forvirring omkring den art på nettet, SOF viser vist 3 forskellige arter i deres visning. Og orchidspecies har to forskellige arter til den. Det kan også være en Masdevallia pachyura Rchb.f., (1874). Den næste er en hybrid, og en af de flotte i den slægt. Det er en Masdevallia Tuakau Candy. Bolsjestribet, som navnet antyder. Igen en primærhybrid mellem Masd. (yungasensis subsp. calocodon x triangularis). Den først giver formen og striberne, den anden den gule farve.
Fruesko var der selvfølgelig også, her har jeg valgt to ud. Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer in H.G.A.Engler & K.A.E.Prantl (eds.), (1888) og Paphiopedilum wardii Summerh, (1932). Hvis I synes, mange af billederne er i en dårlig vinkel, så vent til den sidste visning fra landskampen. Jeg kan ikke tillade mig at flytte på nogle af planterne, ej heller løfte op i et par irriterende blade fra en naboplante, så jeg må bruge de vinkler, der er mulige. Kan jég tillade mig at flytte forsigtigt på et blad, så kan andre jo også løfte op eller ned i bladene, og så vil mange orkideer komme hjem med knækkede blade. Så jeg må overholde spillereglerne som alle andre, niks pille!
Igen en omgang blandede bolsjer i samme diasshow. Først er det Papilionanda Ljunggrens Blue Sunshine, gad vide, hvem der har registreret den? Hmmmm, på hybridlisten kan jeg se, at det er en svensker med navnet T. Ljunggren. Skal vi kalde ham Tommy, så ved mange vist, hvem han er. Danmarks "onde" ånd i landskampene!
Den næste er en uregistreret hybrid mellem Perreiraara Bangkok Sunset x Vanda vietnamica. Og da I sikkert alle ved, at en Perreiraara (Prra.) er hybriden mellem slægterne Aerides × Rhynchostylis × Vanda, er der ingen grund til at bruge plads på den oplysning.
Og den sidste har fået tryllet DNA-materiale sammen fra to arter, og det er der kommet denne primærhybrid ud af. Phragmipedium Sorcerer's Apprentice (longifolium x sargentianum).
Den næste er en uregistreret hybrid mellem Perreiraara Bangkok Sunset x Vanda vietnamica. Og da I sikkert alle ved, at en Perreiraara (Prra.) er hybriden mellem slægterne Aerides × Rhynchostylis × Vanda, er der ingen grund til at bruge plads på den oplysning.
Og den sidste har fået tryllet DNA-materiale sammen fra to arter, og det er der kommet denne primærhybrid ud af. Phragmipedium Sorcerer's Apprentice (longifolium x sargentianum).
Og midt imellem alle disse store Vanda'er mm., så hang der også en flot Pleurothallis ascera Luer & R.Escobar, (1996). Den måtte godt være kommet fra min samling!
Og Vanda-typer var der nok af. Og det er ikke ondt ment. Den første er en Vanda Alan Ashe Patterson (testacea x garayi). Men er en garayi ikke en Ascocentrum, er der nok mange der tænker, hvorfor er det så en Vanda hybrid. Tja, Ascocentrum findes ikke mere, de er spredt ud over flere slægter i dag, men de fleste er flyttet til Vanda, og det er også overgået denne lille lækre orange-blomstrende art. V. testacea er der nok mange der kender under synonymet V. parviflora.
Vanda coerulea f. delicata (Rolfe) Christenson, (2009) er den næste, selvom tjeklisten på Kew ikke accepterer den farvevariant som en forma. På det næste billede ses både den første i diasshowet og en Vanda Theptong. Og den sidste fra den svenske udstilling er en Vandachostylis Viboon Velvet.
Vanda coerulea f. delicata (Rolfe) Christenson, (2009) er den næste, selvom tjeklisten på Kew ikke accepterer den farvevariant som en forma. På det næste billede ses både den første i diasshowet og en Vanda Theptong. Og den sidste fra den svenske udstilling er en Vandachostylis Viboon Velvet.
Her følger så de ekstra billeder fra John og Solveig.
Først er det den småblomstrede Coelogyne fimbriata Lindl., (1825). Og derefter er det måske en Masdevallia caloptera, se evt. ovenfor i mine billeder for et muligt andet navn.
Her er det først en plante, der med det korrekte navn skal hedde Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer in H.G.A.Engler & K.A.E.Prantl (eds.), (1888). Så er alle de botanikere, der har været inde over forskellige accepterede navne gennem tiden, vist. Og de hører retteligen til sammen med navnet, så man altid ved, hvilken orkide der er tale om. Mange gange gennem årene har to eller flere orkideer fået det samme navn, men navnet tilfalder altid den først beskrevne med det navn.
Så er det to billeder af Papilionanda Ljunggrens Blue Sunshine. Så en endnu uregistreret hybrid mellem Perreiraara Bangkok Sunset x Vanda vietnamica. Og på det sidste billede ses forrest primærhybriden Phrag. Sorcerer's Apprentice (longifolium x sargentianum), og inde bag den ses den røde Phrag. Living Fire (Sorcerer's Apprentice x besseae), der er krydsningen mellem den forreste og Phrag. besseae. Der er vist ingen tvivl om, at Phrag. besseae's farve er slået kraftigt igennem.
Så er det to billeder af Papilionanda Ljunggrens Blue Sunshine. Så en endnu uregistreret hybrid mellem Perreiraara Bangkok Sunset x Vanda vietnamica. Og på det sidste billede ses forrest primærhybriden Phrag. Sorcerer's Apprentice (longifolium x sargentianum), og inde bag den ses den røde Phrag. Living Fire (Sorcerer's Apprentice x besseae), der er krydsningen mellem den forreste og Phrag. besseae. Der er vist ingen tvivl om, at Phrag. besseae's farve er slået kraftigt igennem.
Og de sidste billeder fra John og Solveig kunne ligne nogle fra Tommy Ljunggren. Først er det, som det ses på navneskiltene, Vanda Vanda Alan Ashe Patterson(testacea x garayi). Den er først registreret i september 2015, så en ny hybrid på markedet. Så er det den flotte lyse pink Vanda coerulea f. delicata (Rolfe) Christenson, (2009). Dernæst er det Vanda Golamco's Blue Magic, Pleurothallis ascera Luer & R.Escobar, (1996) og til sidst på det billede en Vanda Theptong. Så kommer der et billede af den flotte varaiant Vanda lamellata var. boxallii Rchb.f., (1880). Og det sidste billede er en Vandachostylis Viboon Velvet.
