Asendorfer Orchieenzucht.
Gartneriet ligger udenfor Asendorf i Tyskland ca, 50 km syd for Bremen.
http://www.asendorfer-orchideenzucht.com/de/index.html
http://www.asendorfer-orchideenzucht.com/de/index.html
Der var mange flotte planter i udstillingen og flere af dem havde en anseelig størrelse. Ikke mindst var the champion of the show i denne udstilling. Hilmar fik sølv for sin udstilling.
Lidt udsnit i udstillingen. Det var det mørkeste hjørne, denne stand havde fået, hvilket gav lidt problemer med lyset på billederne.
Kvaliteten i planterne fejlede ikke noget. Her er det en naturhybrid. Cattleya × whitei Rchb.f., (1882) (schilleriana × warneri).
Denne art havde fået en klonnavn, som var meget gennemgående i udstillingen. Cattleya gaskelliana 'Anja' (N.E.Br.) B.S.Williams, (1885).
Selvom denne plante står til at være beskrevet i 2008, så er det nu længe siden, den fik sin første beskrivelse. Det er en tidligere Laelia, og med det navn er den beskrevet så langt tilbage som i 1859. Jeg har så mine tvivl om det virkelig er en Cattleya xanthina (Lindl.) Van den Berg, (2008).
Tre planter havde han med i denne spændende art. De to havde klonnavn, og her er det igen Anja, der er brugt. Coelogyne odoardoi 'Anja' Schltr., (1921). Det må jo være et kært familiemedlem.
De tre planter havde en flot glød i farverne, alle tre lidt forskellige. Men om jeg har fået dem givet lidt forkert glød, det er så lige det. Men dette er så det andet klon, Coelogyne odoardoi 'Dark Web'.
Den sidste hed så slet og ret Coelogyne odoardoi.
Her var Hilmar gået galt i byen med navnet, men det er der nu mange der gør. En Odontioda Samurai kan ses her. Denne hedder Colmanara MASAI RED.
Oppe i toppen af udstillingen sad to store flotte planter. Her er det først en Grammatophyllum measuresianum 'Andi' Sander (1889).
Og selvom jeg går alfabetisk frem, så kommer den anden her. Grammatophyllum scriptum f. citrinum Valmayor & D.Tiu, (1983). To flotte arter, som det desværre var lidt svært at komme nogenlunde tæt på med kameraet.
Fruesko er måske nok den slægt, som Hilmar er mest kendt for. Her er det først Paphiopedilum dianthum Tang & F.T.Wang, (1940).
Så følger en Paphiopedilum godefroyae (God.-Leb.) Stein, (1892).
En af mange nyere beskrevne arter. Det her er Paphiopedilum helenae Aver., (1996).
Det var en stor vegetativ plante til en blomst, men den skal måske have nogle år på bagen, før den blomstrer. Paphiopedilum javanicum (Reinw. ex Blume) Pfitzer (1888).
En Paphiopedilum lawrenceanum (Rchb. f.) Pfitzer (1888).
Sådan en Paphiopedilum purpuratum (Lindl.) Stein, (1892) har vi også set Jan komme med til møderne.
En hybrid, det er en Paphiopedilum Supersuk 'Celler Tor'.
Navnet på skiltet er i dag et synonym. Den er blevet ophøjet til at være en art og har beholdt variantsnavnet. Paphiopedilum viniferum Koop. & N.Haseg. (2000).
Jeg mindes ikke at have set denne art før. Det er en Phalaenopsis buyssoniana Rchb.f., (1888). Det er kun den yderst til venstre på det første billede.
Hvis denne variant er fundet i naturen, så er det en sjældenhed derude. Men i gartnerierne var den i en årrække den mest almindelige i den art. Det er en Phalaenopsis cornu-cervi var. flava Braem ex Holle-De Raeve, (1990).
Her er udstillingens champion. To guldmedaljer til den i udstillingen og to gange sølv til landskampen. Dermed blev den tyskernes bedste kort i kampen. Fem skafter var der på vej ud, og blomsterne arrangerede sig smukt i flaskeform. Det er en Phalaenopsis gigantea 'Starship' J.J.Smith (1909). Belysningen har muligvis fordrejet farverne noget.
Den er jo ikke hel dum. Det er en Phalaenopsis pulcherrima f. caerulea (Fowlie) Christenson, (2001).
Disse to planter stod til at værre samme klon, men så undrer jeg mig over, at hverken læben eller formen på blomsterne er ens. Phalaenopsis violacea f. coerulea Christenson, 'Deep Blue Sea' (2001).
Denne plante fik sølv i udstillingen, og det havde den også fortjent. Den var også med i landskampen, hvor den fik bronze. Det er en Phragmipedium Anne Port 'Jersey'.
Der er mange hybrider i Phragmipedium, der er rødlige, men blandt arterne er det en sjælden farve. Dette er en Phragmipedium Bel Royal 'Misjam.
Og her har vi netop "skurken" til de rødlige hybrider. Det er den smukke Phragmipedium besseae Dodson & J.Kuhn, (1981). Det er ikke bare farven, der slår godt igennem, det gør læben også, hvilket der kommer bevis på om lidt.
Men først tager vi endnu en art og denne gang er det en Phragmipedium brasiliense Quené & O.Gruss, (2003).
Se selv. Næsten samme læbe som på Phrag. besseae. Men OK, indrømmet, det er to nært beslægtede arter, der er krydset sammen. Så nære er de, at de indtil for nylig har været samme art med en variant. Hybriden hedder Phragmipedium Jersey (dalessandroi x besseae).
Mange af de planter, der sælges ikke mindst af den ene art, er faktisk hybrider, for i starten troede man, at det var samme art, og for at få formen fra den ene og den andens evne til at forgrene sig, så blev de krydset frem og tilbage i nogle år og solgt som Phrag. besseae.
Mange af de planter, der sælges ikke mindst af den ene art, er faktisk hybrider, for i starten troede man, at det var samme art, og for at få formen fra den ene og den andens evne til at forgrene sig, så blev de krydset frem og tilbage i nogle år og solgt som Phrag. besseae.
Endnu en plante, der var med i landskampen, denne gang er det en Phragmipedium Les Dirouillesl 'Anja'. Den fik sølv på bordbedømmelsen.
Her var nok udstillingens højeste planter. Primærhybriden Phragmipedium Sorcerer's Apprentice 'Aladin' (longifolium x sargentianum) forrest og samme hybrid i klonen 'Anja' bagerst. De fire sidste billeder er af den første.
Det første billede er også næsten det første, jeg tog om fredagen. Det er den anden, Phragmipedium Sorcerer's Apprentice 'Anja'.
Der var to arter i denne slægt i udstillingen, der begge er blevet beskrevet i dette årtusinde, og det her er den anden. Phragmipedium tetzlaffianum O.Gruss, (2000). Den første har jeg vist. Sjældenheder var ikke en mangelvare i denne udstilling.
Som rosinen i pølseenden er det her en Rhyncholaeliocattleya Toshie Aoki 'Anja'.
