Så er jeg nået til KJ Orchids, som Jan står bag.
Ja, her får I kun et billede. Vanda'en bagerst indikerer hvor Jans salgsstand begynder.
Igen vil jeg stille spørgsmål ved et navn, for jeg tror ikke, det er den art. Der findes en del i den sektion, der ligner hinanden meget, denne tør jeg ikke sætte et endegyldigt navn på. Så jeg vil skrive lidt ind i navnet, og så bliver det til en Acianthera aff. prolifera. Aff. fordi den ligner den art. Tidligere en Pleurothallis. Den slægt er også blevet amputeret kraftigt de seneste år.
Der er ingen tvivl om, at den første er en Bulbophyllum, men længere er det ikke lykkedes at komme. Måske en hybrid, i så fald en vellykket en af slagsen. Den anden er utvivlsomt en Bulbophyllum guttulatum (Hook.f.) N.P.Balakr., (1970).
Dette er ikke bare en flot art, det er en ualmindelig smuk farvet klon i arten Coelogyne odoardoi Schltr., (1921). Sikken en glød, den har. Den måtte godt have kommet fra min samling!
Endnu en der har skiftet slægt. Det er en Dendrobium abbreviatum Schltr., (1912), der tidligere hed Diplocaulobium. Mange i den tidligere slægt blomstrer kun én dag. Den næste er en flot frynset Dendrobium brymerianum Rchb.f., (1875).
Og den sidste er en Dendrochilum kopfii Lückel, (2011).
Og den sidste er en Dendrochilum kopfii Lückel, (2011).
Navnet på denne kraftigt behårede navn står på et af billederne, men derfor kan jeg jo skrive det her også. Dresslerella caesariata Luer, (1978).
Her er det først en Epidendrum melanoporphyreum Hágsater, (1993), og derefter en Habenaria rhodocheila Hance, (1866). Den sidste stod også i Brandorff Orchides udstilling men i en anden farve.
Den første stod som sp.'er, men der er vist ingen tvivl om, at det er arten Maxillaria chacoensis Dodson, (1989). Og den anden mørke sag er en Maxillaria schunkeana Campacci & Kautsky, (1993).
Endnu en der har fået nye slætstilhørsforhold. Tidligere en Eria, nu hedder den Pinalia floribunda (Lindl.) Kuntze, (1891). Og den anden er en Rhyncholaelia digbyana (Lindl.) Schltr., (1918).
Så er jeg nået til Schoenorchis gemmata (Lindl.) J.J.Sm., (1912).
Der var engang, hvor Stelis næsten altid så helt ens ud med små oprette skafter med små trekantede blomster på. Den tid er ovre, for mangen en Pleurothallis er i dag flyttet over i den slægt, og det gælder også Stelis ornata (Rchb.f.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001). Den blev i mange år solgt under navnet Pths. schiedei, men den mangler de smukke tappe, der hænger nedad. Dem kunne Jan forøvrigt godt have friseret lidt på, så de ikke hang så sjusket på blomsterne. Det var så den sidste herfra.
Jeg slutter af med de nye billeder fra John og Solveig.
Efter udstillingsbilledet er det en Acianthera aff. prolifera, der tidligere hed Pleurothallis. Så den smukke Bulbophyllum guttulatum (Hook.f.) N.P.Balakr., (1970), og den sidste har jeg ikke andet navn til end en Bulbophyllum. Om det er en hybrid eller art, det vides ikke.
Kan man ikke få guld for sin plante, så kan man jo altid selv give den en omgang guld! Her er det først en Coelogyne odoardoi Schltr., (1921). Så en Dendrobium abbreviatum Schltr., (1912), tidligere en Diplocaulobium, en Dendrobium brymerianum Rchb.f., (1875) og til sidst er det en Dendrobium Hibiki.
Behåringen på Dresslerella caesariata Luer, (1978) kan både være et værn mod gnavende insekter, men også en beskyttelse mod udtørring. Det er meget de samme planter, vi har valgt at fotografere, men der er dog også en del forskelle. Men Epidendrum melanoporphyreum Hágsater, (1993) faldt vi begge kameraførere for. Og den sidste er så en anden farve end hos Brandorff på en Habenaria rhodocheila Hance, (1866).
Først den spændende Maxillaria chacoensis Dodson, (1989). Så følger Pinalia floribunda (Lindl.) Kuntze, (1891) og til sidst en Rhyncholaelia digbyana (Lindl.) Schltr., (1918).
