​Tekst og billeder: Egon Krogsgaard

Her er nogle af de planter, jeg havde i blomst i juni. Jeres er også meget velkomne, hvis I har billeder af dem.

Min Bulbophyllum affine Lindley (1833) vokser efterhånden på begge sider af klodsen, hvorfor den så ville blomstre mest på bagsiden, det undrer mig. Der er meget mere af planten på den anden side. Det blev en kort med heftig blomstring.

Jeg har et par planter af Bulbophyllum bolsteri Ames (1912), som ikke er helt ens i blomsterne. En af dem, der åbner hver morgen i 4-5 dage, men lukker igen sidst på formiddagen. Der har været blomster en stor del af sommeren.

Bulbophyllum hirtulum Ridl. (1900) har ingen problemer med at have åbne blomster hele døgnet. Men tit ser man dem ikke, for de hænger altid nedenunder bladene.

Bulbophyllum scabratum Rchb.f.(1861) har jeg med to meget forskellige blomster på, men de burde begge være samme art. Jette har den ligeledes i en tredie version. Forskellene går på både farverne og hvor meget blomsterne åbner sig. Denne har næsten rullet de to nederste sepaler sammen til spidse rør, de andre er meget mere flade i blomsterne.

Jeg har både normalversionen af denne art samt denne variant. Cattleya purpurata var. striata (Lindl. & Paxton) Rollisson ex Lindl., (1855).

Jeg har mindst to planter af Coelogyne swaniana Rolfe (1894). Denne er købt som Coelogyne sp., men nu den endelig har blomstret, så kunne jeg sætte et navn på den. Den har meget firskårne pseudobulber, som er karrakteristisk for denne art, så jeg regnede også med, det måtte være sådan en. Men pseudobulberne er mere end dobbelt så store, som man normalt ser på dem, hvilket forvirrede mig en del.

Jeg har to arter i den tidligere slægt Flickingeria. Nu skal denne hedde Dendrobium albopurpureum (Seidenf.) Schuit. & Peter B.Adams, (2011). De blomstrer kun en dag, hvor alle knopper springer ud samtidig. Næste dag er de færdige. De blomstrer et par gange hver sommer med nogle ugers mellemrum, og det mest mærkelige er, at de to arter altid blomstrer på den samme dag. 

Inden I får den anden at se, nu jeg sætter planterne ind alfabetisk, så kommer min Dendrobium bellatulum Rolfe (1903) her.

Her er så den anden endags blomstrende art. I nogle bøger og ud fra en del tegninger skal den hedde Dendrobium fugax Rchb.f., (1871), men andre tegninger af den art ligner den slet ikke. Så jeg ved ikke, om navnet holder.

En af mine gamle planter. Det er Dracula bella 'Louise' (Rchb.f.) Luer, (1978).

Jeg har en del Lepanthes, de får ikke lov til at komme med til møderne. Her er det Lepanthes domingensis Hespenh. & Dod. (1989).

Lepanthes fimbriata Ames (1923).

Lepanthes matamorosii Pupulin & Bogarín, (2011).

Den sidste er primærhybriden mellem de to mest kendte arter i Lepanthes. Lepanthes Sherry Bridygham (calodictyon x telipogoniflora).

Min Maxillaria pulla Linden & Rchb. f. (1854) har blomstret det meste af sommeren og et stykke ind i efteråret. 

Når man har en plante som Panisea uniflora Lindl. (1854), der stort set blomstrer hele tiden og har gjort det i mange år nu, så glemmer jeg tit at få taget et billede af den. Men her kom der endelig et i kassen.

Her måtte jeg til at lege "fødselshjælper". Blomsten sad klemt under et blad, så den blev forsigtigt lirket frem. Det er en Phalaenopsis corningiana Rchb. f. (1879). Fed læbe den har.

Denne er købt med forkert navn til, men det gjorde nu ikke noget, for dennes blomst er flottere end den, der skulle have været. Det er en Platystele oxyglossa (Schltr.) Garay, (1974).

Pleurothallis nuda (Klotzsch) Rchb.f. in W.G.Walpers, (1861) har heldigvis også blomstret flere gange i sommerens løb. En stor blomst på den.

Det her er den eneste, jeg har i denne slægt. Pleurothallopsis inaequalis (Luer & R. Escobar) Pridgeon & M.W. Chase (2001).

Endnu en plante med forkert navn til. Den blev købt i januar hos Tropiscape orchids, planterne kommer i april, når risikoen for frost er ovre, og der havde den et skaft på 15 cm. Først midt i juni blomstrede den. Der er muligvis en Polycycnis escobariana G.Gerlach (2001). Måske en ny art.

En af flere på min Restrepia-stang, der må nøjes med navnet Restrepia sp..

Denne art ser vi som regel til landskampen, når svenskerne deltager. Men der er navnet helt forkert. Det er en Scaphosepalum microdactylum Rolfe (1893).

Indtil andet er bevist, går jeg ud fra, at navnet Stelis purpurascens A.Rich. & Galeotti (1845) holder. De oprindelige Stelis er svære at skelne fra hinanden. Blomsterne kan være mere eller mindre purpurfarvede.

Så havde jeg ikke flere, jeg ville vise fra juni, hvad har I?