Epipactis-turen d. 25.07.2018.
Jeg har i flere år fablet om at lave en tur ned i Riis Skov, i år tog jeg mig sammen og kontaktede Bente inden kommende arrangementer skulle indsendes 15. maj. En flydende dato blev indsat, når de stod flottest ville det komme på hjemmesiden.
Jeg har taget billeder dernede i mange år, så jeg vidste nogenlunde, hvornår de plejede at blomstre, men det passede så ikke til i år. Tiden blev overskredet med flere uger. Jeg var dernede for at se til orkideerne 22. juni, de manglede megen tid, før de ville være optimale. Til gengæld stod der mange frøstande af Rederod, Neottia nidus-avis (Linne) L.C.M. Richard (1817), der plejer at gå år imellem jeg ser en plante dernede.
Jeg har taget billeder dernede i mange år, så jeg vidste nogenlunde, hvornår de plejede at blomstre, men det passede så ikke til i år. Tiden blev overskredet med flere uger. Jeg var dernede for at se til orkideerne 22. juni, de manglede megen tid, før de ville være optimale. Til gengæld stod der mange frøstande af Rederod, Neottia nidus-avis (Linne) L.C.M. Richard (1817), der plejer at gå år imellem jeg ser en plante dernede.
Som det ses på det første billede, er de nemme at få øje på. Med deres PANG-farve springer de jo lige i øjnene, når man går dernede og kigger mellem de brunlige blade. Blomsterne, der havde været der 3 uger tidligere har stort set samme farve som frøkapslerne, måske er det derfor de aldrig er blevet registreret fra Riis Skov. Selv botanikere overser dem. Men i år var der mange, måske den våde sommer sidste år var medvirkende til det.
Der var mange Skov-Hullæber, men de var meget små og stod med små knopper. Og hvordan kan jeg så sige det, og lægge dette billede på. Jo, jeg var på Nordre Kirkegård efter skovturen, der står mange Epipactis på gravene, både enkelt planter og større bundter. Der stammer billedet fra, så når vi på et tidspunkt kunne komme på tur, skulle vi selvfølgelig også forbi kirkegården. Men næste gang jeg var dernede, stod alle planterne i denne højde men med visne knopper. Der havde tørken også ramt dem.
Her er vi så nået til 18. juli, nu var der endelig ved at være lidt blomst i Epipactis'erne. Stort set hele bundvegetationen var svedet væk p.g.a. tørken. 38 mm regn fik vi mellem 1. maj til 16. juni, og derefter kom der først vand igen 28. juli. Epipactis'erne havde det også hårdt med varmen, men deres samarbejde med svampene kom dem til gode. Rederod havde smidt frøene nu, og stod stadigvæk i pæne mængder langs vejen. Næsten alle Rederod stod mellem stien og vejen udenfor skoven, mens Epipactis'erne stod på vandsiden af stien langs skovkanten.
Se, nu var der ved at ske noget, omend mange planter havde få åbne blomster midt på skaftet, og de nederste blomster var allerede visnet ned igen. Normalt står de med hele skaftet fuldt udsprunget på én gang. Ligesom den sidste, jeg har sat to billeder ind af. Turen blev nu sat til afvikling d. 25. juli.
Nu er det jo en forholdsvis mindre skov, men vi kunne godt have været et par stykker mere, uden det ville belaste skoven meget. 6 stk. var vi. .... Øh!
Sådan, så kom Kristian også ud af busken. Et fantastisk vejr.
Her er den variation vi så i blomsternes farver. Der er jo ikke noget at sige til, at de færreste, der går i skoven, ser, at der står orkideer dernede. Men det var sørgeligt at se, at så få blomster kunne være udsprunget på samme tid grundet varmen og tørken. Edderkoppen på det sidste billede er en Perleedderkop, Enoplognatha ovata. Navnet har den fra en af de andre farver, den kan have, som kan ses i linket i det latinske navn.
Da iskiosken ved skoven lukkede sidste år, bød jeg på en kop kaffe bagefter. Jeg bor kun få hundrede meter fra skoven, derfor skulle turen foregå i Riis Skov med kun en art i denne slægt, Epipactis helleborine (Linne) Crantz (1769), hvor der er 3-4 arter i Marselisborg Skov. Måske en anden har lyst til at lave en guidet tur derude til næste år?
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor der ikke dukker noget op fra de Åbent Hus-arrangementer, der har været hen over sommeren, så besluttede jeg mig for for nogle år siden, at dem ville jeg ikke mere vise. Jeg har selv haft besøg af en orkideopgraver i haven for nogle år siden, derfor vil jeg ikke vise, hvad andre måske har hverken ude eller inde.
Da iskiosken ved skoven lukkede sidste år, bød jeg på en kop kaffe bagefter. Jeg bor kun få hundrede meter fra skoven, derfor skulle turen foregå i Riis Skov med kun en art i denne slægt, Epipactis helleborine (Linne) Crantz (1769), hvor der er 3-4 arter i Marselisborg Skov. Måske en anden har lyst til at lave en guidet tur derude til næste år?
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor der ikke dukker noget op fra de Åbent Hus-arrangementer, der har været hen over sommeren, så besluttede jeg mig for for nogle år siden, at dem ville jeg ikke mere vise. Jeg har selv haft besøg af en orkideopgraver i haven for nogle år siden, derfor vil jeg ikke vise, hvad andre måske har hverken ude eller inde.