Orchideen Lucke bliver den næstsidste forhandler, jeg kan sætte en udstilling ind fra. At nogle af udstillingerne ikke er nævnt med en medalje er ikke ensbetydende med, at de ikke fik en medalje, jeg har måske bare ikke været opmærksom på, at den var der.
Her havde jeg mange problemer med folk, der ville hen foran udstillingen, så i første omgang opgav jeg at få udstillingen fra den anden side, og siden glemte jeg det så. Så det her er de eneste oversigtsbilleder, jeg fik taget. Der står så et par store....., ja, hvad er det nu lige de hedder? De kommer senere med navn.
Her er det først den lille Brasiliorchis schunkeana, tidligere en Maxillaria, der viser sine blomster frem. Lige min farve, dyb mørke-purpur! De næste 3 billeder er alle af den uregistrerede hybrid Brassia Santa Ynez x Miltonia cuneata. De to midterste billeder er fra J&S.
Første billede er af primærhybriden Calanthe Rollissonii (triplicata x masuca). Og den anden er den smukke Comparettia speciosa x Oberhausen, hvor hybriden i det kryds er Comp. (macroplectron x speciosa). Så Comp. speciosa er krydset ind to gange, det er også den, der giver den orange farve. Den anden er rosa med mørkere tegninger på læben.
Her er det Cycnoches loddigesii x herrenhusanum, og farveforskellen skyldes måske igen to forskellige indstillinger samt blitzen på de to kameraer, hvis billeder indgår i indlægget. Det er J&S' billede først.
Den røde er en Cyrtocidium Intermezzo, den forreste kommer sidenhen. En rimelig stor prangende blomsterpragt til den plante!
Her er det den langtidsholdbare Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans, der breder sig ud i udstillingen. En flot hybrid.
Ja, mere skal der ikke til for at få sølv på en udstilling til en plante. To potter med Dendrochilum magnum, og så er den hjemme. Men sikke nogle pottefulde! Det sidste billede viser farven på de nyudsprungne blomster, de er mere grønne end "guld"-farvede. De 3 første billeder er fra J&S.
En hybrid, så det er jo ikke noget at skrive hjem om! Eller ér det? Den er meget smuk, det er en Masdevallia Margurite x Maguire.
Det er da en øjenåbner, der vil noget. Et kæmpe skrummel, og det mener jeg positivt. Sikke et blomsterhav, det er naturhybriden Miltonia × binotii.
Hov, den ligner jo en orkide, jeg tidligere har vist med forkert navneskilt ved. Denne gang er skiltet muligvis godt nok, se min kommentar i Karge's udstilling, det er en Miltonia Goodale Moir x cuneata. Første billede stammer fra J&S.
Vi bliver lidt i samme type, her først en Miltonia moreliana. Og den næste er en Miltonia Sunset. Den ligner meget den store naturhybrid længere oppe. Men denne er mere ensfarvet på sepaler og petaler, hvor naturhybriden er marmoreret.
Der er kommet et meget interessant resultat ud af dette kryds, som er mellem Oncidium Colorado x Gomesa riograndensis.
Jeg lovede jo, at denne kom senere med navn, og her er den så, Rhynchostele bictoniensis. Sikken en farve på læben, og sikke en strunk plante. Flot!
Her er det en, man ikke ser så tit, det er en Rhynchostele madrensis. Altså samme slægt som den forrige, og den lyser også op på sin egen måde og gør opmærksom på sig selv. En spændende farvesammensætnng. Første billede er fra J&S.
Og sandelig om ikke der er endnu en art fra den slægt, her en Rhynchostele uroskinneri.
Som rosinen i pølseenden i denne udstilling kommer så en plante med forkert navn. Navneskiltet sagde Pleurothallis atroviolacea, det er den samme som Stelis restrepioides, der er det accepterede navn, og dermed også den, som mange i klubben har købt med synonymnavnet Pleurothallis restrepioides. Dén ser således ud. Pleurothallis restrepioides. Læg bl.a. mærke til læben, den er meget forskellig fra denne. Skulle jeg forsøge med et par navne, der kunne være mere rigtige til denne plante, så kunne det være enten Stelis megachlamys (tuerckheimii) eller Stelis dracontea. Begge ligner denne meget, den første af dem har jeg ofte budt på på ebay, men aldrig fået fat i! Men nogle smukke blomster igen i min ynglingsfarve i planteverdenen.
