Chemnitzer Blumenring Orchideencentrum.
Gartneriet ligger her: Zschopauer Str. 279, 09126 Chemnitz, Tyskland. Ca. 85 km vest for Dresden.
Hjemmesiden kan ikke bruges til meget, men her er den:
http://www.orchideenzentrum-chemnitz.de/
Hjemmesiden kan ikke bruges til meget, men her er den:
http://www.orchideenzentrum-chemnitz.de/
Endnu en pæn og nydelig udstilling. Måske lidt mange fyldplanter mellem orkideerne, men i naturen er der jo også meget andet end orkideer på de gode lokaliteter.
Lidt flere billeder af udstillingen, taget lidt tættere på.
Det blev ikke til så mange billeder af de enkelte planter, men lidt kom der da med hjem. Navnet til den første var angivet som Dendrobium nobile. Det er en hybrid med denne plante, men ud fra både farven og læbens mønster, så er der også krydset Dendrobium unicum eller en af de meget lignende arter, ind til sidst.
Den anden er en Lycaste hybrid.
Den anden er en Lycaste hybrid.
Denne art stod i flere af udstillingerne, men det er jo også et imponerende stort skaft, den sætter i nogle dejlige farver. Oeceoclades saundersiana (Rchb.f.) Garay & P.Taylor, (1976) er navnet på den.
Der var sat et sandwich-skilt i udstillingen om et kommende arrangement i D.O.G., så navnet på denne her fortabte sig bag det. Men det kan næsten kun være primærhybriden Oncidium Katrin Zoch (schroederianum x sotoanum) . Men da navnløse hybrider forbliver navnløse, så må jeg jo tilstå, at jeg er ikke parat til at lægge "dit" hoved på blokken i den sag! ☺
Til gengæld var der skiltet med et navn på den første primærhybrid her, og det er en Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum). Den næste er en Phaius hybrid og den sidste har jeg ikke kunnet finde et navn til, så det må blive en Phalaenopsis hybrid. Så havde jeg ikke flere billeder til den udstilling.