​Orchideen Lucke.

Orchideen Lucke holder til ca. 20 km vest for Duisburg i Tyskland i Neukirchen-Vluyn.
​
​http://www.orchideen-lucke.de/
En flot udstilling med mange spændende planter. Gartnerierne har en fordel fremfor klubberne i at have mange af samme slags, og når det så gøres så flot med en spændende fruesko som her, så må vi andre jo bøje os i støvet. Han fik sølv for udstillingen, og det var fortjent.
Lidt udsnit forskellige steder i udstillingen.
Alene de flotte blade på denne ​Acianthera prolifera (Herb. ex Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001) var et flot syn. Så grønne og spændstige er min plantes blade ikke. Denne tror jeg er god nok i navnet, den har den rigtige farve.
Det er da en plante, der lyser godt op. Om den så er helt harmonisk med de røde prikker, det kan måske diskuteres. Jeg tror ikke evolutionen selv være have nået frem til dette resultat. Det er hybriden ​Brassocatanthe Sun Mei Gold.
Denne primærhybrid er blevet registreret mange gange i tidens løb, men kun det først givne er gyldigt. Og det er for denne her Cattleya Russeliana (schilleriana  x warneri).
Endnu en primærhybrid, denne gang er det en Cattleya Valentine (1900) (loddigesii x warneri).
Med de store rokader, der har været i orkideernes tilhørsforhold, så skal vi til at vænne og til nye slægtsnavne både i arternes og hybridernes varden. Nu skal den her hedde Cattleychea Siam Jade.
Her kommer en tidligere Oncidium, men den er nu flyttet til en ny slægt. I dag hedder den Caucaea nubigena (Lindl.) N.H.Williams & M.W.Chase, (2001).
En spændende primærhybrid. Hvem kan dog få sig selv til at krydse de to arter. Det er en Dendrobium Flower Baby (victoriae-reginae x cuthbertsonii) .
Der var mange primærhybrider i denne udstilling. Her er det de to arter Den. (bracteosum x laevifolium) der er blevet til en ​Dendrobium Hibiki.
Dendrochilum magnum Rchb.f. (1861) stod i mange udstillinger, men det gør nu ikke noget, det er en prægtig plante. Og her var der endda to planter.
Som toppen af kransekagen stod denne Epidendrum spathatum Schltr., (1917) øverst sammen med den ene Dendrochilum. Jeg er en lille smule vild med dens flotte orange glød.
Det skulle vel ikke volde de store problemer at se, hvilken slægt den her primærhybrid tilhører. Det er nemlig en Gomesa Boissiense (forbesii x varicosa). Det var måske ikke dit gæt?
En Masdevallia hybrid, der ikke er registreret. At jeg så tilmed tror, der er en fejl i navnet, gør jo ikke en udredning lettere. På skiltet stod der Masdevallia (Marguite x Maguire). Den første hybrid i krydset kan jeg godt finde, men den anden er i givet fald ikke registreret. Jeg vil tro, der skulle stå Marquise til den sidste. Krydsningen er alligevel ikke registreret.
​Misundelse er en god ting, når man går hjem til sin egen plante og tænker, hvad kan jeg gøre for den, så den bliver ligeså blomsterrig. Det er en Maxillaria pulla Linden & Rchb. f. (1854).
Denne var kilet lidt ind i toppen, jeg fandt aldrig et navneskilt til den. Men om søndagen var der andre af skiltene her, der var faldet ned, så det har nok været der. Jeg vil kalde den for Miltonia hybrid.
Endnu en primærhybrid, vi tit ser til landskampene i september. Det er en Miltonia Bluntii (spectabilis x clowesii)
Ligeledes med denne ​Miltonia Sunset, der tit er med til landskampene.
Her er den før omtalte gruppering af fruesko. Det er primærhybriden Paphiopedilum Connie (fairrieanum x glaucophyllum 'Album'). Gruppen fik en bronzemedalje til landskampen. I udstillingen lå der også en bronzemedalje om søndagen for en Paph. lowii, men den var ikke med i udstillingen. Den var medbragt til landskampen.
Efterhånden er det sjældent, at man ser en almindelig Phalaenopsis cornu-cervi (Breda) Blume & Rchb.f., (1860). Det er tit en af farvevariationerne, der indgår i udstillingerne. Men her er det den ægte vare.
En alba er det jo ikke med den svage rødlige farve på læben. Det er klonen Phalaenopsis equestris 'Albescens' (Schauer) Rchb.f. (1850) .
Det var da en flot Phalaenopsis gigantea J.J.Smith (1909) , der var med i udstillingen, men den havde en hård konkurrent hos en af de andre tyske gartnere.
Hvor er det befriende engang imellem at få lov til at se arter i Phalaenopsis. Ikke ét ondt ord om hybriderne. Det her er en Phalaenopsis pantherina Rchb. f. (1864).
Når hybriderne er så flotte, så er det jo også svært at sætte en finger på deres udseende. Det er Phalaenopsis Purple Gem 'Blue Gem' til venstre og Phalaenopsis Purple Gem 'Coerulea' til højre på det første billede. 'Blue Gem' på andet billede, og 'Coerulea'-klonet på de næste to. De sidste to billeder er af klonen ​Phalaenopsis Purple Gem 'Mandai Gardens'. Alle er ud fra de to arter Phal. pulcherrima og Phal. equestris krydset sammen.
De tre første billeder er uden klonnavn, hvor den sidste i samme hybrid hedder ​Phalaenopsis Samera 'Coerulea' (bellina x violacea).
Her ser man med al uønsket tydelighed, hvad der sommetider sker, når der bliver blandet for mange gener sammen fra mange forskellige arter. Den kan tydeligvis ikke styre læbens udseende, så der var fire forskellige læber på den. Den ene på Rhyncholaeliocattleya Durigan var almindelig af udseende, så den får I ikke.
Jeg overvejer, om den her klon er en 4n-plante. Så stor er blomsterne ikke på min plante. En kraftig plante, der sagtens kunne bære de store blomster. Det er en Rhyncholaeliocattleya Ports of Paradise 'GGG'.