Scaphosepalum Pfitzer in H.G.A.Engler & K.A.E.Prantl (eds.), 1888 skifter delvist navn nu den 1. april.
Fra i aften vil en stor del af alle Scaphosepalum arter blive flyttet over i en ny slægt. Måske nogen kan udrede af det nye navn, hvem der flittigt har brugt de lange vinteraftener til at nærstudere tegninger af alle arterne i Scaphosepalum. Det nye navn bliver Hrolvium J.H.Larsen (Pfitzer), 2016. Om det så er mere mundret, er jo lige det! Men hvem er mon J.H.Larsen?
Fællestrækket i den nye slægt skulle være en manglende vridning i en i øvrigt meget iøjnefaldende detalje i blomsten, som jeg ikke har tilladelse til at fortælle om endnu. For i aften vil der blive offentliggjort flere småspændende......, hmmm, skulle jeg mon skrive små spændende nyheder i bl.a. orkideernes verden efter "RHS London Orchid Show and spring Plant Fair" officielt lukker for i dag.
En af de andre nyheder, som jeg har fået lov at løfte sløret for, er at alle planteslægter fra i aften får tilknyttet et lille symbol efter arts- eller hybridnavnet, før authoren bliver nævnt. Ikke bare i orkideernes verden, nej i alle planteslægter. Alle medarbejdere i RHS og på Kew har brugt hver en ledig stund det sidste år til at finde egnede symboler til de mange tusind planters slægtsnavne, og nu er arbejdet endeligt færdigt. Det er meningen, at man fremover kan bruge det lille symbol på lige fod med forkortelser. Så der bliver noget at huske på fremover.
Jeg har jo et godt samarbejde med RHS/Kew, så jeg har fået lov til at fortælle om to af symbolerne, dog kun med ord. Men de er flotte. På nettet vil det være små animationer, og på tryk vil der være en tegning som symbol. Slægten Dracula får selvfølgelig et ildsprudlende dragehoved tilknyttet, og ikke et hvilket som helst dragehoved. Nej, det bliver en drage fra bøgernes verden, men glem alt om Smaug fra Hobitten, det bliver en Ungarsk Takhale, som Harry Potter trækker i "Harry Potter og flammernes pokal".
Og vores store danske botaniker A.S. Ørsted skulle hædres med et blafrende dannebrogsflag, indtil nogen kom i tanke om, at slægten Oerstedella Rchb.f., 1852, som er opkaldt efter ham, nu er flyttet over i slægten Epidendrum L., 1763. Så intet flag til den tidligere slægt Oerstedella.
Men i aften ved 21-tiden skulle diverse håndtryk og fotodokumentation være overstået, og så skulle jeg være i stand til ikke bare at vise den stolte formand ved aftenens arrangement, men også sætte et link ind til de mange tusind nye symboler, vi skal til at lære udenad. Og alle symbolerne kan fra klokken 21 i aften frit downloades efter behov.
Men modsat mig, så har Jan ikke lov til at fortælle, hvad der skal ske før i aften. Jeg var med ham på Fyn i lørdags, en hurtig tur forbi Knitta og Poul Erik, hvor de sammen med et par andre sælger orkideer. Han var tæt på at afsløre, hvad der skulle ske i London, men reddede den hver gang. Og da han jo ikke måtte bekræfte, hvad jeg vidste fra mine forbindelser i RHS/Kew, så undlod jeg pænt at fortælle ham, hvad jeg allerede vidste. Jeg skulle jo nødigt sætte Jan i forlegenhed!
Hvad skete der lige her. Hvorfor kom opdateringen meget længere nede?
Beklager. Aprilsnar!
Dem der kender Jan ved nok, at han ikke har tiden til at nørkle med sådanne små detaljer, selvom han har evnerne.
Og symbolerne ville nok ikke være sagen, det kan være svært nok bare at huske navnene på planterne!
Men der er da heldigvis et par stykker, der har gjort mig opmærksom på, at det vist er 1. april i dag, hvad de så end mente med det. Tak til dem!