Den næste udstilling i den alfabetiske rækkefølge er så D.O.G. Gruppe Hamburg. De fik sølv for udstillingen.
Først kommer der sædvanen tro en del billeder af hele udstillingen, samt udvalgte områder i udstillingen. Første og sidste billede er fra J&S.
Her er jeg ikke helt enig i de skilte, der hørte til planterne. Den første skulle være en Brassavola martiana. Men den art er helt hvid, læben er åben hele vejen op, og har en helt anden form. Bladene ser jo rigtige nok ud, så måske en hybrid med den art.
Den anden er ikke spor bedre! På nær læben, som måske ikke har en lang nok kløft i midten, så er alt det andet forkert. Der er mange billeder af arten Bulbophyllum putidum på nettet, men hovedparten er forkerte. Denne her ligner meget mere en Bulbophyllum fascinator, men proportionerne er også forkerte til den, så formentligt en Bulbophyllum hybrid. Den kraftige røde farve kan skyldes, at Bulbophyllum fascinator skifter farve til netop meget rødt de sidste par dage før den falder, og det samme vil en hybrid med den måske gøre.
Den anden er ikke spor bedre! På nær læben, som måske ikke har en lang nok kløft i midten, så er alt det andet forkert. Der er mange billeder af arten Bulbophyllum putidum på nettet, men hovedparten er forkerte. Denne her ligner meget mere en Bulbophyllum fascinator, men proportionerne er også forkerte til den, så formentligt en Bulbophyllum hybrid. Den kraftige røde farve kan skyldes, at Bulbophyllum fascinator skifter farve til netop meget rødt de sidste par dage før den falder, og det samme vil en hybrid med den måske gøre.
Her er to af J&S's billeder. Først er det Cattleya Mahalo Jack, og derefter Cattleya maxima.
Her kunne jeg godt have tænkt mig at være kommet et par dage forinden, for den store Ceratostylis retisquama havde haft en meget flot blomstring, ........fik jeg at vide. Men faktisk var de alle afblomstret, der skulle sidde orange blomster på den. Men en stor plante, tænk hvor flot den må have været. Det sidste billede viser netop nogle af de nu visne blomster, der hænger inde i planten.
På 2. billede er der også en pæn stor Dendrochilum magnum.
På 2. billede er der også en pæn stor Dendrochilum magnum.
De fire første billeder er af Christensonella pumila, og de to sidste af Christensonella uncata. Begge er tidligere Maxillaria'er. Et par flotte klumper, dem er der blevet dyrket på en del år.
Synd at alle knopperne ikke havde åbnet sig endnu på alle skafter, men så er det selvfølgelig svært at se de enkelte blomster for hinanden. Det er en Gastrochilus dasypogon.
Så tager vi først et billede mere fra J&S, netop de to mennesker har i mange år samlet på Maxillaria, så en selvfølge, at de fik taget et billede af Maxillaria acervata. OK, det er så det gamle navn til den, for de næste to billeder er også af den, og nu skal den så hedde Maxillariella acervata.
Det sidste billede er også fra J&S, og er af en Oncostelopsis Hambühren. Kunne det tænkes, at hybridnavnet henviser til Hamburg, i så fald burde den plante jo stå i alle medlemmernes samlinger i denne lokalklub.
Det sidste billede er også fra J&S, og er af en Oncostelopsis Hambühren. Kunne det tænkes, at hybridnavnet henviser til Hamburg, i så fald burde den plante jo stå i alle medlemmernes samlinger i denne lokalklub.
Hvis du nu undrer dig over disse hvide knopper, og leder efter nogle udsprungne blomster, så skulle jeg måske alligevel lave billeder af både Pleurothallis allenii og Stelis pardipes, de nåede nemlig aldrig at springe ud på udstillingen. Men flere af disse hvide kugler er udsprungne, de åbner ikke mere end den til venstre på nærbilledet. Det er en Pleurothallis niveoglobula. Gad vide, hvilket lille dyr der bestøver disse blomster!
Så kommer der to billeder af Prosthechea ochracea. Og den sidste er hybriden Psychopsis Kalihi, der jo altid er en fornøjelse at se på.
Her er så en af de planter, jeg nogle gange har forsøgt at købe hjem fra Østen, men hver gang får jeg at vide, at den må de ikke eksportere. ØV! Det er en Renanthera imschootiana, den hang så højt oppe, at jeg knapt kunne nå op til blomsterne, og da slet ikke se, hvad der var på skærmen på kameraet. Så der blev knipset en del billeder, de fleste bestod af halve eller slørede blomster. Så dette var de bedste, jeg kunne formå!
Så er det først en Restrepia brachypus, og derefter en meget blegfiset Sarcochilus ceciliae. Den plejer at være meget mere rød i blomsterne, men nu var en del af blomsterne ved at falde, så måske den mister det meste af farven, inden det er slut!
Ja, navnet står jo på billedet, men er det så stadigvæk det rigtige? Jo, den hedder stadigvæk Trichocentrum albococcineum. Det var mit første møde med den art, en fantastisk blomst den har. Det første billede er fra J&S.
Og til sidst er det så den spændende Trichoceros antennifer, der kom i kameraet. Jeg havde købt en af de andre arter i den slægt hjemmefra hos Kopf, så den glæder jeg mig til at se springe ud engang i fremtiden.
