Tekst og hvor intet andet er nævnt også billederne, Egon Krogsgaard.
September 2018.
September blev første rigtige møde efter sommerferien. I juni var vi til Åbent Hus hos Jørn og Dunder, i august først hos Jan og siden hos Helle og Henriette. Men jeg besluttede for nogle år siden, at jeg ikke længere ville lægge de arrangementer på hjemmesiden, da jeg selv har oplevet at få besøg af en orkideopgraver i haven. Så der kommer ikke flere billeder fra Åbent Hus-arrangementer. Der er desværre nogle, der ikke kender forskel på dit og mit! Så de skal ikke se, hvad I har derhjemme, hverken ude eller inde.
Der var ikke så mange planter som vanligt på bordet, men et pænt bord blev det da til. 29 planter til bedømmelse og 3 ekstra. Henriette har taget det første billede.
Både Jan og Knitta havde planter med til salg, og der var muligvis enkelte, der ikke fik lidt med hjem. Henriettes billeder.
Der var bogsalg, et tidligere medlem, Bente Deutch, har doneret sine bøger til salg i klubben. Og på det sidste billede holde Jan et mindre foredrag omkring klodsplanter, som var aftenens emne. Igen Henriettes billeder. Skete der mere denne aften? Nå ja, så var der jo afstemningen fra bordets glæder.
Førstepladsen gik til denne lille pisling af en Renanthera philippinensis (Ames & Quisumb.) L.O. Williams (1937). Når Jan får groet den stor, så ser vi den gerne til et møde igen.
Knitta havde taget denne store plante af en lille art Lepanthes telipogoniflora Schuit. & A. de Wilde (1996) med. Den fik en andenplads. Der er godt gang i knopdannelsen på den.
På en delt tredieplads kom Jørn's Specklinia sp. Det var tidligere en Pleurothallis men navnet på den subspecies er nu ophøjet til slægtsnavn. Hvis du keder dig en dag Jørn, så gå ind på orchidspecies.com under Pleurothallis, i starten findes alle de tidligere sektioner mm., og der finder du 8 sektioner under den subspecies med ialt 295 arter. Når du har fundet det rigtige navn, så skriver du bare til mig, så sætter jeg det ind til din plante. God fornøjelse.
Også på en tredieplads kom min Stelis superbiens Lindl. (1859). En variabel art, der også kan være helfarvet med mørk purpur. Det sidste billede, hvor Jan slæber rundt på planten er taget af Henriette.
Jan havde også fjerdepladsen med denne Dendrobium lawesii F. Mueller (1884). Den blomstrer på de gamle skud, så når den kommer i blomst på de endnu bladfyldte nye skud, så bliver den endnu flottere.
Den sidste plante i top fem er også Jørn's. Habenaria fordii Rolfe (1896). Vi er vist mange der godt vil købe sådan en af Knitta, hvis hun får fat i flere af dem. Hvis nogen undrer sig over de skæve vinduer, så er det jo tendensen i moderne byggeri, at det skal være alternativt. Og det må man sige, det er. Eller var det mon bare Jørn's plante, der havde et skævt skaft?
Så kommer resten i alfabetisk rækkefølge.
En advarsel: Lad være med at åbne den timelaps, der ligger til den første art, den virker ikke, i værste fald får I virus fra den russiske leverandør af videoen. Det er John og Solvejgs primærhybrid Bulbophyllum Wilbur Chang (echinolabium x amplebracteatum subsp. carunculatum).
Endnu en primærhybrid mellem to arter. Det er Jans Cattleya Luteous Forb (forbesii x luteola). Det er ikke meget, den har taget ud efter Cattleya luteola. Måske lidt ekstra rødt på læben.
Det er jo en flot hybrid, Jan havde med her. Måske nogen tænker, den har I vist set for nogle år siden i klubben. Men denne hedder Cattlianthe Sagarik Wax. Der indgår bl.a. en Cattlianthe Chocolate Drop i hybriden, den er vist mere kendt i orkidekredse. Nogle kender hybridisøren til Jans plante, det er selvfølgelig Professor R. Sagarik.
Her er det min Ceratostylis retisquama Rchb.f (1857), der tidligere hed rubra til artsnavn. Den var ikke med i konkurrencen.
Dette må vist være en Dendrobium nobile hybrid. Det var Henriette, der havde den med.
Henriette står også for den næste plante. Det er en Dendrobium trinervium Ridl. (1896). Den var knapt udsprunget endnu, så klik i linket i navnet, så kan I se dens blomst.
En plante der oprindeligt er beskrevet i det tyske orkideblad. Det er Jans Dendrochilum kopfii Lückel (2011). For flere årtier siden var der også artsbeskrivelser i vores orkideblad, det var C. Luer, der vist ville ære en svensk botaniker. Dengang var bladet fælles med Sverige og os.
En af mine små planter. Den skal hedde Gastrochilus retrocallus (Hayata) Hayata, (1917) i dag.
Her er det Helles store Masdevallia menatoi Luer & R. Vásquez (1980). En plante der kun er brugt en gang til at hybridisere med.
En plante, Jan har købt uden navn til. Det kunne være en Maxillaria Sangay (pulla x striata). Læben ligner den første og resten ligner den anden, pollengiveren i krydset. Den var ikke med i konkurrencen.
Slæbte Bente på bøgerne til auktionen, så var der ikke megen slæberi i hendes ene plante denne aften. Det er en Maxillaria schunkeana M.A. Campacci & R.A. Kautsky (1993). En af de mest sorte arter blandt orkideerne.
Henriette kan også dyrke andet end Dendrobium. Her er det hendes storblomstrede Miltonia moreliana A.Rich. (1848). Det var tidligere varianten Miltonia spectabilis var. moreliana, men er i dag ophøjet til en selvstændig art.
Måske Jette skal købe sig en større bil, så vi også kan få de større planter at se. Blomstringen fejler jo ikke noget, og det gør navneskiltet heller ikke. Det er en Omoea philippinensis Ames (1915)
Denne stod på Jans liste som Oncostele Yellow Butterfly. Det er der så ikke nogen, der hedder i hybridlisten. Men den ligner til forveksling en Oncostele Wildcat 'Yellow Butterfly'. Men er den købt uden navneskilt til, så må den kun hedde Oncostele hybrid.
Merete havde denne ene plante med, og knapt var den sat på borden, før den lå ned. Blomsten kunne knapt ses, når den stod op, så vi blev enige om at den skulle ned på siden. Så kom blomsten til sin ret. Det var ikke under "væltningen", at blomsten tog skade, måske det var under kørslen over diverse bump på vejen. Det er en Phalaenopsis bellina (Rchb.f.) Christenson, (1995).
Jørn havde igen taget denne flotte variant med. Det er en Phalaenopsis cornu-cervi f. chattaladae D.L.Grove (2006).
Så er det igen en af mine planter. Det er den småblomstrede Pleurothallis discoidea Lindl. (1835).
Det her er vist et godt eksempel på Henriettes favoritfarve til orkideer. Det er hendes Polystachya clareae Hermans (2003).
Du må tage nogle større planter med næste gang, Ole, eller også skal jeg være mere omhyggelig med numrene. Jeg fik aldrig taget et par nærbilleder af din Restrepia trichoglossa F. Lehm. ex Sander (1901). Så forstørrelsen er desværre lidt grynet.
Igen en af Jørns små planter. Det er en Specklinia grobyi (Bateman ex Lindl.) F.Barros, (1983 publ. 1984). Den er meget variabel i farverne.
Dominik havde denne lille Specklinia lanceola (Sw.) Lindl., (1830) med. Jeg havde lidt svært ved at finde blomster på den, nu er de jo også lidt uanseelige i farven. Klik i navnet, så kan I se dem.
Jeg har allerede vist en af de "gammeldags" Stelis-typer, men efter en revision i Pleurothallis-slægten er mange nu flyttet til denne slægt. Her er det min Stelis kefersteiniana (Rchb.f.) Pridgeon & M.W.Chase (2002). Helle havde også en med til maj-mødet, den var endnu mørkere i blomsterne end min. I maj-visningen fik den lov til at beholde det gamle navn Pleurothallis flexuosa.
Jan havde denne Thecostele alata [Roxb.] Parish & Rchb. f. (1874)med udenfor konkurrencen.
Igen en af Jettes små planter. Og nej, den har I ikke allerede set med et andet navn til. Dette er en Trichoglottis triflora [Guillaumin]Garay & Seidenfadden (1972). Det sidste billede viser både den og Jettes Omoea philippinensis.
Endnu en af Knittas planter. Det er en Trichotosia pulvinata (Lindl.) Kraenzl. (1911).
Så er vi nået til den sidste plante. Det er min Zygostates lunata Lindley (1837). Os der var i Kiel i weekenden så den også i den arrangerende klubs udstilling, deres havde kun 5 skafter.