Sydsvenska Orkidésällskapet.
Sydsvenska Orkidésällskapet var den arrangerende klub i Sverige. Da de er på hjemmebane, har de lettere ved at samle nogle planter sammen til udstillingen, og her er vi så endelig tæt på 25 forskellige arter og hybrider, omend et par stykker af dem kun var i knop.
Ud over en enkelt hængende Vanda hybrid, havde de valgt at hænge planterne i bagbeklædningen for at lave højde i udstillingen.
Den første plante alfabetisk er denne Cattlianthe Final Blue. Cattleya walkeriana er krydset ind de to sidste gange. Nok ikke så meget for farvens skyld som for formen på blomsten.
Hvor den første var flot blålig, er denne meget rød. Igen samme slægt, den hedder Cattlianthe Little Hazel.
Endnu en der leger med farven Blue i navnet, Denne er dog mere lilla end violet. Den hedder Dendrobium Blue Bell. Arten Dendrobium nindii er krydset ind, ikke en jeg kendte på forhånd.
Det sidste billede er af en Dendrobium delacourii Guillaumin (1924). Synd jeg aldrig fik taget et par nærbilleder af den.
Det sidste billede er af en Dendrobium delacourii Guillaumin (1924). Synd jeg aldrig fik taget et par nærbilleder af den.
Denne hybrid har vi også set til klubmøderne flere gange. Det er Dendrobium Little Green Apples. Dendrobium convolutum er krydset ind to gange sammen med Dendrobium alexandrae, hybriden ligner temmelig meget den førstnævnte. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt af den sidstnævntes "vildskab" i sepalerne og petalerne. Men Den. convolutum er en flot art, så fint nok hybriden ligner den.
Den sidste er den lille Dendrobium Angel Baby 'Pocket Lover'. Skal man købe den, skal man gå efter Dendrobium Pocket Lover, det er det forkerte navn, den sælges som. Klonnavnet er blevet til hybridnavnet, det fupnummer er der jo en del gartnerier, der laver.
Den sidste er den lille Dendrobium Angel Baby 'Pocket Lover'. Skal man købe den, skal man gå efter Dendrobium Pocket Lover, det er det forkerte navn, den sælges som. Klonnavnet er blevet til hybridnavnet, det fupnummer er der jo en del gartnerier, der laver.
Denne tidligere Oncidium skal nu hedde Gomesa longipes (Lindl.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009).
Den anden kan være lidt svær at de, hvad det er for en, selvom den er umiskendelig. Desværre var de tre Habenaria medusa Kraenzl.,(1892) ikke sprunget ud. Havde der været standbedømmelse, så havde det trukket fra. Andre plantefamilier må gerne være i udstillingen men uden blomster i, men orkideerne skal være i blomst.
Den anden kan være lidt svær at de, hvad det er for en, selvom den er umiskendelig. Desværre var de tre Habenaria medusa Kraenzl.,(1892) ikke sprunget ud. Havde der været standbedømmelse, så havde det trukket fra. Andre plantefamilier må gerne være i udstillingen men uden blomster i, men orkideerne skal være i blomst.
Dette er en hybrid, der ikke er blevet registreret endnu. Den hedder Masdevallia (hymenantha x Sue Quale) .
Med så flot en farve og facon til Masdevallia barlaeana Rchb. f. (1876), er den oplagt at hybridesere videre på. Den er brugt 16 gange til registrerede hybrider.
Den sidste i denne slægt ser meget forkert ud i farven, men det skyldes, at det må være en Masdevallia uniflora Ruiz & Pavon (1798) Semi Alba.
Denne stod som en Miltassia hybrid, men jeg har svært ved at se Brassia i den. Derfor vil jeg tillade mig at kalde den Miltonia hybrid.
Denne har normalt ikke det gule i midten, derfor han den fået sit klonnavn. Oncidium Sharry Baby 'Yellow Flash'.
Den første er en Paphiopedilum Judge Philip. en lidt spøjs hybrid, der er kommet ud af det.
Den anden er igen fra samme sektion som mange af de andre fruesko i udstillingerne. Men undersektionen Brachypetalum er nu også en af de mest spændende i mine øjne. Det er en Paphiopedilum leucochilum (Rolfe) Fowlie, (1975).
Den anden er igen fra samme sektion som mange af de andre fruesko i udstillingerne. Men undersektionen Brachypetalum er nu også en af de mest spændende i mine øjne. Det er en Paphiopedilum leucochilum (Rolfe) Fowlie, (1975).
Dette ligner to farvevarianter af en velkendt hybrid, men ifølge skiltene, så er det ikke tilfældet. Den første er primærhybriden Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum). En af forældrene i den første fruesko, jeg viste.
Netop Paphiopedilum primulinum skulle være den på de sidste tre billeder, men som varianten Paphiopedilum primulinum var. purpurascens (M.W.Wood) P.J.Cribb, (1987). Den virker dog for bleg på læben og for "korthåret" på petalerne til, at det kan være den ifølge Jays billede, men når jeg læser beskrivelsen af den variant, så kan det godt være den.
Netop Paphiopedilum primulinum skulle være den på de sidste tre billeder, men som varianten Paphiopedilum primulinum var. purpurascens (M.W.Wood) P.J.Cribb, (1987). Den virker dog for bleg på læben og for "korthåret" på petalerne til, at det kan være den ifølge Jays billede, men når jeg læser beskrivelsen af den variant, så kan det godt være den.
Så er der vist til gengæld ikke tvivl om den næste. Det er en Paphiopedilum purpuratum (Lindl.) Stein, (1892).
Begge forældre til denne primærhybrid har været vist fra udstillingerne enten som arten eller som en forælder. Det er en Paphiopedilum Sladdenii (glaucophyllum x bellatulum).
Denne Phalaenopsis bellina (Rchb.f.) Christenson, (1995) var også i Jans udstilling i samme farver.
Nu er denne her også blevet en Phalaenopsis, så den skal i dag hedde Phalaenopsis japonica (Rchb.f.) Kocyan & Schuit., (2014).
En lidt blandet landhandel i denne visning. Først en uden blomster på, skulle være en Pleurothallis af. gelido. Altså en ukendt species, der ligner arten Pleurothallis gelido.
De næste to billeder genkender I nok, den var også i DOKs udstilling. Rhynchostylis coelestis (Rchb.f.) A.H.Kent in H.J.Veitch, (1891).
Den sidste endnu en kun i knop. En Stenoglottis longifolia Hook.f., (1891).
De næste to billeder genkender I nok, den var også i DOKs udstilling. Rhynchostylis coelestis (Rchb.f.) A.H.Kent in H.J.Veitch, (1891).
Den sidste endnu en kun i knop. En Stenoglottis longifolia Hook.f., (1891).
En sidste primærhybrid fra udstillingen. Det er nu en Vanda Hiroshima Choice (flabellata x falcata). Som det kan ses på Jays hjemmeside, så har de begge hørt til at andre slægter tidligere, men Kew har en anden opfattelse af dem.
Her er det så en navnløs Vanda hybrid.
Den sidste plante fra deres udstilling er ligeledes en navnløs hybrid, men her er vi ovre i en Zygopetalum hybrid. Så var der ikke flere planter til landskampen om fredagen, de planter der kæmpede om medaljerne om lørdagen, håber jeg, der kommer lidt billeder af i bladet.
