KJ Orchids.
Jan var den anden danske sælger, der var med til landskampen. KJ Orchids hedder han i den sammenhæng. En pæn udstilling, der udnyttede højden fint. Pæne planter, der kunne være flere planter i den, men det er nok ikke nemt som lille orkidesælger at lave større udstillinger. I stedet for bregner, som Jan ellers har mange spændende arter af, så var der "smidt" frø alle vegne. Ikke dem fra planterne, men de store keramikfrøer, som han også havde til salg inde bag ved.
Her viser han stolt udstillingen frem for et par af vores medlemmer.
Hvis nogen skulle være i tvivl om, at det er Jans salgsplanter, der var inde ved siden af, så læg mærke til chokoladen på det første billede. Det er mere "fældende" end en undersøgelse for hans fingeraftryk.
Første plante er en Brassavola cucullata [L.] R.Br. (1813). Der var godt med nyskud og en ekstra knop på vej. Har helt sin egen blomst i den slægt. Mange af de andre kan være lidt drilske at sætte navn på.
Endnu en i samme slægt. Brassavola perrinii Lindley (1833). Til sidste møde havde Jan også en Brassavola grandiflora med, den var nok faldet i mellemtiden.
To Cattlianthe stod i udstillingen og lyste flot op. Her er det Cattlianthe Qing Ming Thirteen.
Cattlianthe Sagarik Wax. Hvis I har været inde på RHS og set krydset til den forrige via linket i navnet, så har I selvfølgelig også opdaget, at det her er den ene af forældrene til den forrige. Og den ene forældre til denne her, er en mange kender, nemlig primærhybriden Cattlianthe Chocolate Drop. Hvilke to arter, der er krydset sammen til den, må I selv se via linket i navnet.
Der er dem, der tror på spøgelser, og så er der dem, der ikke gør. Her er det synlige bevis for, at de findes. En spøgelsesorkide, som orkideer uden blade kaldes. Der er kun rødder og blomsterstilke på den. Chiloschista parishii Seidenf. (1988).
Her er en orkide, jeg gik vild i i to omgange. Først glemte jeg at tage nærbilleder af den, derefter tog jeg fejl af to arter på Jays hjemmeside, så jeg forstod ikke, hvordan dette kryds kunne komme frem. Men langt om længe fik Jan overbevist mig om, at jeg var gået forkert. Det er en Dendrobium (leucocyanum x parvulum).
Dendrobium (Mtn's Butterfly Kisses x cuthbertsonii) er en primærhybrid, der er krydset endnu engang med den ene forælder.
Der var næppe en bi, der turde nærme sig denne Dendrobium brymerianum 'Strub' Rchb. f. (1875) i skræk for at blive ædt af frøen. Flot læbe den har.
En af de løvfældende planter i slægten Dendrobium. Det er en tofarvet Dendrobium lawesii F. Mueller (1884).
Her er så primærhybriden for før, på det første billede kan I se dem sammen. Dendrobium Mtn's Butterfly Kisses (glomeratum x cuthbertsonii).
Så er vi nået til en slægt, der sjældent ses på udstillinger eller til salg. Dyakia hendersoniana (Rchb. f.) Christenson (1986).
Her er de fire frøer i udstillingen. Så er I fri for at sidde og kigge på frøer i stedet for planter i de næste billeder.
Måske sætter jeg et andet navn på denne her om nogle dage. Jan og jeg er ikke helt enige om, hvad den skal hedde. Navneskiltet, den er købt med, siger Maxillaria lepidota, nogle detaljer minder om den, andre om det navn, den også havde til sidste møde, Maxillaria bradei Schltr. ex Hoehne (1936). Ikke mindst tegningerne på SOF er blevet nærstuderet for det rette navn. Hvis Jan og jeg når til enighed, bliver et af navnene nok fjernet herfra igen.
Det navn, denne plante havde på udstillingen, var af en tydelig to-farvet blomst. Navnet kan ses på det sorte stof. Mediocalcar versteegii. Det rette navn må være Mediocalcar umboiense Schuit. (1997).
Hvad er flottest. Et enligt solitært træ eller en lund? Denne art var også i Brandorff's udstilling, men med mange flere blomster på. Miltonia moreliana A.Rich. (1848).
Denne var udstillet med det navn, den også sælges under, men om den ikke er registreret, eller nogen har glemt at skrive en del af navnet på salgsplanterne, vides ikke. Men en Paphiopedilum Black Jack findes ikke i RHS' hybridregister. Der findes en Paph. Hsinying Black Jack og en Paph. Krull's Black Jack.
Jan havde også taget to fruesko med. En i samme sektion som Brandorff's to arter. Her er det Paphiopedilum leucochilum (Rolfe) Fowlie, (1975).
Et par arter i Phalaenopsis, var der også kommet med. Her er det en Phalaenopsis bellina (Rchb.f) Christenson (1995).
Denne Phalaenopsis lowii Rchb.f (1862) er blevet dyrket alt for "pænt". I naturen bliver den udsat for en længere tør periode, så den leger spøgelsesorkide. Den smider bladene. Det har denne ikke gjort, men de små blade gør den ikke grimmere. Det sidste billede er et af de mange, hvor jeg aldrig fik taget et bedre. Når jeg trykker udløserknappen ned på kameraet, vipper det en smule, derfor mangler det øverste desværre.
Dette er en låneplante fra Helle, der skulle med i landskampen. Men den kom nok heller ikke til bedømmelse, nu de ikke måtte stå i udstillingerne. Det er primærhybriden Phragmipedium Eric Young (besseae x longifolium).
Nu er Jan jo lidt fascineret af en art, der blev fundet i 2002, den kommer her krydset ind i to forskellige primærhybrider. Siden er der fundet 10 nye arter i den slægt. Her er det Phragmipedium Fritz Schomburg (kovachii x besseae).
Så er det Jans sidste plante. Det er en Stanhopea oculata [Lodd.]Lindley (1832).
